HVORDAN GIK DET TIL, AT GUDERNE TOG PÅ REJSE OG FOR ALTID FORLOD DERES BJERG af Gideon Samson

Jeg kedede mig ikke til at begynde med. Jorden var stadig fascinerende og overraskende, og i de dage morede vi guder os (jeg tager mig lige den frihed at tale på vegne af os alle sammen) kosteligt med at lave sjov med menneskene.

Det var altid sådan, at én eller et par af os steg ned fra det himmelske bjerg Olympus for at kaste sig ud i kærlighed og krige og den slags i de dødeliges verden. I sådanne tilfælde maskerede vi os tit som dyr, som planter eller endda som mennesker, så vi ikke straks blev genkendt, og så vi kunne gøre, som vi havde lyst til.

Takket være al vores sjov og ballade – og det mener jeg ikke så respektløst, som det måske lyder – opstod der fortællinger, som menneskene på jorden fortalte og fortalte og fortalte hinanden, så mange gange og så tit, at menneskene umuligt nogensinde kunne glemme os. Det troede vi i det mindste.

I lang tid var der ikke noget galt.

Illustreret af Mårdøn Smet

Læs interview med Gideon Samson her

Se video med Gideon Samson her.