My Playground

Aarhus 2017 Commission
Præsenteret af Gustin Landscape og Aarhus 2017

Danske børn elsker at lege, bruge deres fantasi og mærke, hvordan alle sanserne vækkes til live. Og danske forældre giver børn lov til at løbe frit rundt og have det sjovt i forskellige legemiljøer. Fra en tidlig alder lærer børn deres krop at kende, så de kan træne den og stole på den og blive godt rustet til fremtiden.

I samråd med Aarhus 2017 har en række arkitekter og eksperter i børns leg gentænkt legepladsen og skabt et nyt, mobilt legemiljø, der aktiverer kroppen i hypersanselige omgivelser. My Playground er et nytænkende og poetisk bud på fremtidens legelandskab. Et sted for alle – hvor man gerne vil standse og udforske, og hvor ens nysgerrighed belønnes. Et sted til afslappede møder, hvor der er fokus på socialt samvær. Et sted, hvor man smiler til hinanden.

På My Playground sætter man sine egne grænser – man stoler på sine instinkter og prøver sig selv af. Man bruger sine sanser og føler sig frem gennem den tætte tåge og følger de stemningsfyldte lydbilleder. Det er et sted, hvor man deltager aktivt i udviklingen af det abstrakte landskab. My Playground sparker gang i det kreative og glade barn i os alle. I 2017 besøger My Playground fire danske byer, Randers, Hadsten, Holstebro og Aarhus, fra april til november. Det er gratis, og det er rigtig sjovt.

Støttet af Nordea-fonden.

DATO
Aarhus: torsdag d. 30/3-2017 kl. 14 Rådhusparken 

Randers: lørdag d. 17/6-2017 kl. 12 Jens Otto Kraghs Plads

Hadsten: torsdag d. 3/8-2017 kl. 14 Sløjfen

Holstebro: torsdag d. 5/10-2017 kl. 14 Slagteriet 

VENUE
Forskellige kommuner rundt i regionen

PUBLIKUM
Alle