Aarhus 2017 Commission
Præsenteret af Den Jyske Opera i samarbejde med Royal Opera House, Covent Garden
Den anerkendte komponist David Bruce og librettist Glyn Maxwell (The Firework Maker's Daughter) leverer en samtidsopera fuld af spørgsmål og tragedie i dette banebrydende værk, som er bestilt i et samarbejde mellem Den Jyske Opera og Royal Opera House, Covent Garden.
Dette gribende drama, der er en bearbejdelse af den berømte roman INTET af den prisvindende danske forfatter Janne Teller, tager publikum med på en selvransagende rejse om meningen med livet. Historien, der er henlagt til en dansk folkeskole i provinsen i 1960'erne, følger den unge Pierre, der klatrer op i et træ, hvorfra han kommer med sin nihilistiske erklæring: 'Der er intet, der betyder
noget’.
Dramaet udvikler sig med katastrofale konsekvenser, mens hans klassekammerater forsøger at overbevise ham om det modsatte. Når forestillingen opføres på Den Jyske Opera i 2017 er det med 60 unge sangtalenter på scenen fra Den Jyske Operas TalentU og unge musikere side om side med Aarhus Symfoniorkester.
Denne opsætning af INTET blev oprindeligt bestilt af Glyndebourne Productions Limited og Royal Opera House Covent Garden Foundation.
Instruktion: Bijan Sheibani
Musik: David Bruce
Ord: Janne Teller
Medvirkende: Agnes: Sofie Elkjær Jensen, Pierre: Mathias Hedegaard, Johan: Daniel Carlsson, Karl: Jakob Vad, Ursula: Johanne Højlund
Komponist: David Bruce
Dirigent: Søren K. Hansen
Scenografi: Giles Cadle
DATO
4. – 8. februar
VENUE
Musikhuset Aarhus
PUBLIKUM
Alle