Jonas R. Kirkegaard: Tower Music

En del af The OverHEARD

Jonas R. Kirkegaard præsenterer Tower Music, der er skabt til trappen i vandtårnet ved Lunden i Horsens. Tårnet skiller sig ud med sine arkitektoniske detaljer, der ikke har noget at gøre med selve vandforsyningen. Det er en ottekantet, middelalderlig, borglignende konstruktion med en platform på toppen, en hvid facade, underlige granitfrøer langs foden og en 10 meter høj, mørk trætrappe.

Med disse udsmykningselementer sender arkitekten fantasien på en rejse til et magisk univers. Tower Music understøtter arkitektens dristige vision og inviterer publikum til at nyde udsigten over fjorden og byen. Lydinstallationen består af 54 automatiske spilledåser på farvede, gennemsigtige akrylpaneler, der er placeret i tilfældige vinkler på væggene langs trappen.

Besøgende oplever at blive omkranset af farve, lys og et gennemtrængende, lettere uharmonisk lydlandskab fra de mekaniske spilledåser. Installationen bliver til i samarbejde med Horsens Kommune.

DATO
4. august – 1. november

VENUE
Vandtårnet ved Lunden, Horsens

PUBLIKUM
Alle