Frode Gundorf Nielsen: Unfinished Symphony No. 4

En del af The OverHEARD

Udstillingen i Folkestuen består af skulpturelle instrumenter, der er blevet bygget i løbet af de seneste 20 år og vist på forskellige udstillinger og festivaler. Blandt de udstillede instrumenter er et selvspillende vandorgel med 12 piber, et 15-tonet strengeinstrument, der spiller, når små magneter rammer strengene og 12-toneklokker, hvor roterende magneter rammer aluminiumsstængerne, der er monteret på resonanskasser, samt to vandtrommer i et lille bassin, hvor lyden opstår, når de bliver ramt af dryppende vand.

Instrumenterne fjernstyres af magnetventiler, og til udstillingen komponeres en lydsekvens af ca. 20 minutters varighed bestående af 15-20 små melodier for forskellige instrumenter blandet med lyden af glas. Publikum aktiverer lyden i rummet via sensorer.

Udstillingen skabes i samarbejde med Struer Lydens By og Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter.

DATO

24. marts – 11. juni

VENUE
Folkestuen, Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter, Struer

PUBLIKUM
Alle