Anohni - interview

Anohni er artist in residence i 2017 som del af Kulturhovedstaden Aarhus 2017. Hun har netop afsluttet et tre år langt musikprojekt, HOPELESSNESS, hvor hun kombinerer dancemusik med budskaber om miljø og politik. Desuden kunne man i efteråret opleve en retrospektiv udstilling af Anohnis værker på Kunsthalle Bielefeld. Hun har skabt collager af ting, som er fundet og samlet gennem tiden, hun har skabt store skulpturelle værker og enkaustiske malerier, der er udført i varmt voks. Mange af værkerne adresserer intuitivt vor samtids udfordringer og kriser ved at understøtte visioner, der kredser om reetablering og transcendens. I Aarhus vil Anohni både udvikle nye musikalske projekter og føje nye værker til sin stadigt voksende billedkunstneriske praksis.

Et gennemgående tema i din kunstneriske praksis er miljøet og bekymringen for vores økosystems skrøbelighed. Hvad frygter du og hvad håber du på for vores planets fremtid?

Min bekymring er, at vi vil fortsætte med at formindske biodiversitet. Grundlæggende ændrer vi ikke vores kurs som art. Hvis vi vil have en verden, som vi kan genkende om få årtier, siger forskere, at vi skal reducere vores kulstofaftryk til nul i løbet af de næste fem år. Vi er næsten på 1,5 graders global opvarmning. I øjeblikket har vi kurs mod fire til fem graders global opvarmning på den korte bane. Great Barrier Reef ved Australien kan ikke holde til mere end 1,5 graders opvarmning uden at kollapse fuldstændigt (selv ved 1,5 graders opvarmning mister vi mindst 50% af revet). En fjerdedel af revet døde i år. Ved to graders opvarmning vil de gigantiske Sequoiatræer i skovene langs med USA's vestkyst dø. Økosystemer over hele verdenen er i fare. Vi kan ikke forvente af Moder Jord, at hun kan opretholde livet, som vi kender det, når vi bliver ved med at påvirke jordens krop på denne måde.

Kunne vi mon sætte gang i en art Marshall-hjælp for at redde resterne af vores biosfære og simpelthen ofre nogle ting for vores alles skyld? For nylig hørte jeg, at nogle miljøaktivister er blevet rådet til at bløde op på fakta omkring økokollapset af frygt for, at sådanne nyheder vil være så fremmedgørende, at folk helt lader være med at handle. Jeg er uenig med denne holdning. Hvordan skal folk kunne handle efter omstændighederne, hvis de ikke forst �r omfanget af truslen? Truslen om et nazistisk Europa, som var en velbegrundet frygt, tvang i sin tid europæiske borgere til at handle. Konsekvenserne af et økokollaps vil være mere alvorlig, end nogen krig vi har oplevet.

Du har arbejdet med konceptet Fremtidig Feminisme; vi håber på at se disse smukke værker her i Aarhus. Kan du fortælle lidt mere om din ide om Fremtidig Feminisme?

Fremtidig Feminisme var et kunstprojekt, der blev realiseret i en kunstnergruppe, som jeg var en del af i NYC (Kembra Pfahler, Johanna Constantine, Bianca Casady, Sierra Casady og mig selv). I en proces, der blev båret af ønsket om at skabe konsensus, udviklede vi det, vi endte med at kalde ’13 Principper om Fremtidig Feminisme’. Når vi kalder os for ’Fremtidige Feminister’ handler det blandt andet om, at vi alle er meget optaget af fremtiden. Vi genfortolker mange af de gamle ideer og forestillinger omkring feminisme og femininitet ved at perspektivere dem gennem vores egne erfaringer og den virkelighed, som gælder for os i dag. Tre af mine personlige favorit FF principper er ’Undertrykkelse af kvinder og jorden er en og samme’, ’Styrk genoplivelsen af biodiversitet’ og ’Fri mænd fra deres roller som beskyttere og jægere’.

Du har været en inspiration for mange mennesker, som søger en ny måde at være på gennem dit eget kønsskifte og den unikke position, du har indtaget i forhold til begrebet identitet. Du har taget navnet Anohni. Kan du beskrive følelsen af at være Anohni?

Min følelse af mit selv har aldrig ændret sig. At vælge sit eget navn er et overgangsritual, som de fleste transkønnede går igennem på et tidspunkt i deres liv. Jeg ville tydeligt indikere overfor resten af verden, at det er passende og respektfuldt at tiltale mig som hunkøn.

Vi glæder os til at samarbejde med dig i løbet af vores år som Europæisk Kulturhovedstad, til at kunne præsentere og opføre en række af dine kreative ideer for offentligheden samt ikke mindst, at du har plads til at skabe nye værker. Hvad håber du at året kommer til at indeholde?

Jeg er beæret over at være inviteret til at være artist-in-residence i Aarhus i løbet af dette vigtige år og jeg håber på at bidrage til og opmuntre til en atmosfære af farverigdom og engagement. Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med en type musik, der har sin rod i de projekter, jeg var optaget af lige før mit gennembrud som musiker i slutningen af 90’erne, hvor det handlede om eksperimentelt teater og performances i New York City. Jeg planlægger også flere udstillinger. Vi håber på at præsentere FFs værker, og vi planlægger at afholde en symfonikoncert ved årets slutning.

Din billedkunstneriske praksis har tiltrukket sig opmærksomhed - senest i forbindelse med din udstilling på Bielefeld Kunsthalle i Tyskland. Det har været en forholdsvis privat del af dit kreative virke indtil for nylig. Ser du dit arbejde bevæge sig mod en mere visuel manifestation, eller er der mere tale om en flydende overgang mellem praksisser mellem musik, visuel kunst og film?

Jeg har udstillet billedkunst i omkring otte år. Det er en anden type proces, end det at optræde, og det er meget tilfredsstillende. Den følelse af værdighed og rum til eftertanke, som den visuelle kunst tilbyder mig, er ting som liveoptrædener i al deres overdådighed, nogle gange kan mangle.

I Aarhus 2017 har vi tre kerneværdier: Diversitet, Demokrati og Bæredygtighed. Det er de værdier, som vi bygger vores år omkring og de værdier vi ønsker at inspirere folk til at gentænke gennem. Hvordan bliver du inspireret af disse værdier?

På de sidste 15 års turneer i Europa, har jeg oplevet, hvordan folk på tværs af kontinentet kæmper for at åbne deres hjerter for den virkelighed, der handler om at deres lande ikke længere er en serie af isolerede monokulturer. De tektoniske plader returnerer nu den koloniserede verdens børn og voksne tilbage til Europa. Og i en tid, hvor folk er mere oprørte end nogensinde ved udsigten til racediversitet i Europa, opfordrer jorden os til at fungere som én familie fremfor at være nationer, der bekriger hinanden. Naturens fremtidige ansigt (den delikate biosfære, hele netværket af biodiversitet, myriaderne af økosystemer, skov- og havsystemer osv.) er i fare.

Demokrati kan virke modsætningsfyldt, når man ser en utilfreds majoritetsgruppe tager et valg, som synes at være i strid med deres egne interesser. For eksempel det katastrofiske Brexit i Storbritannien, de sidste 30 års støtte fra arbejderklassen til den Republikanske dagsorden i USA og styrkelsen af den Nationale Front i Frankrig. Jeg håber inderligt, at de skandinaviske lande vil fortsætte med at opretholde deres socialistiske modeller som prototyper for resten af verden. Vi har ikke råd til, at angst nedbryder Danmarks ædle overbevisning om, at socialistiske værdier er menneskelige kerneværdier.

Bæredygtighed er den eneste vej frem. Jeg kæmper hver eneste dag med det faktum, at mine egne fodspor ikke er bæredygtige. Det er den selvbevidsthed, jeg udforsker som kunstner. Jeg ønsker at udvikle mig.