TITANIC af Nina E. Grøntvedt

„Tænk nu, hvis jeg også brækker benet,“ udbryder Simon, lige før han dramatisk kaster sig ned fra scenekanten og lander på ryggen på den tykke, blå madras. Der er flere, der griner, for Simon ser virkelig sjov ud, når han ligger der og vrider sig og hyler teatralsk: „Av, av, aaav!“ mens han holder om sin ene fod.

Simon er klassens klovn og ulykkesfugl. Siden vi begyndte i første klasse, har han brækket noget ni gange. På under syv år! Et ben, en arm, en finger, en tå, igen og igen. Det burde ikke kunne lade sig gøre, men det kan det altså. For Simon har altid været max uheldig. I livet, kærligheden, det hele. Han og Omar tacklede hinanden til fodbold i salen forrige onsdag. Omar fik et par blå mærker, Simon brækkede armen. Men en arm i gips stopper ikke Simon. Han insisterede på at beholde sin rolle i skoleafslutningen i morgen, hvor han har en scene sammen med Anna.

Mens Simon ligger på madrassen og hyler og gør sig til, ser han hele tiden op mod scenen. Op på hende. På Anna.

Illustreret af Ella Okstad