PLAT ELLER KRONE af Elisabeth Steinkellner

„Plat eller krone,“ sagde Paul. „Plat, så tager vi af sted, krone så bliver vi her.“

Jeg betragtede ham, han havde et sandkorn i øjenkrogen, og jeg følte trang til forsigtigt at fjerne det fra hans øje med tommelfingerspidsen og mase det mellem fingrene. Sådan som mødre måske gør med deres børn. „Jeg ved ikke rigtig,“ svarede jeg og i stedet for at række ud efter hans øje, rakte jeg ud efter hans hånd, og vores fingre flettede sig nærmest automatisk sammen.

I mine tanker flaksede et spørgsmål op angående det øjeblik, hvor kærtegnene ender, og kedsomheden begynder. Men det flaksede bare vagt op, ikke andet.

Foran vinduet blomstrede kirsebærtræet så uforskammet lykkeligt, at det var lige ved at gøre mig vred.

„Foråret er overvurderet,“ brummede jeg. „Alt det med at vokse og blomstre gør jo bare folk skøre i hovedet.“ Paul så overrasket på mig.

„Jeg synes, at foråret er et godt tidspunkt til at rejse væk,“ sagde han til sidst. „Ikke for varmt og ikke for koldt.“

„Det kan godt være,“ svarede jeg.

„Jamen, så lad os prøve,“ insisterede han, „vi lader tilfældet afgøre sagen.“

Illustreret af Hanne Kvist 

Se video med Elisabeth Steinkellner her.