I en lys togkupé, hvor små solrefleksioner dansede rundt på grønne vægge og en hed sommerbrise, der var fløjet ind gennem det åbne vindue, muntert legede med et stribet gardin, rejste en dreng. Han var allerede kørt forbi to stationer efter hinanden og nød den totale ensomhed. Han sad med hånden under hagen og så optaget ud ad vinduet, hvor endeløse blomstrende enge og frugtplantager fløj forbi i korte glimt, som var de i paradis, og havet, som han endnu aldrig havde set, strakte sig et sted bag dem. På det lille bord ved siden af ham lå en åben bog, hvori drengen havde lært at: „Livet er en vidunderlig rejse på jagt efter drømme og i konstant forventning om lykke“. Han syntes godt om de ord, og nu sad han tavst og smagte på dem, som var de et bolsje, mens vinden utålmodigt vendte bogens sider, som var den ivrig efter at få historien læst færdig, inden vinduet blev lukket.
Ikke langt fra bogen lå et par briller med tykke glas. Drengen tog dem som regel af, når han faldt i staver eller dagdrømte, hvilket han gjorde ret tit.
Illustreret af Ole Könnecke