MIN af Sarah Crossan

Jeg ved, det super sært, men jeg kan ikke lade være, jeg kravler op i den hvide seng med tremmer og ligger, helt krummet sammen på det tæppe, Karen selv har strikket, og stirrer på viften i loftet.

Far satte den op i sidste uge, da det blev så varmt, at Karen vurderede, at vejret var livsfarligt for en nyfødt.

„Vi skal have en vifte, Danny. Det skal vi bare,“ sagde hun. Og far Fik Det Fikset, for det er hans mission nu – bliv en God Far, faktisk verdens bedste far.

Men nogle gange er det, som om han har glemt, han stadig har mig, og jeg er kun tolv, så jeg har tonsvis af tid til at blive totalt tyran.

Jeg mener, hvis han ikke er over-opmærksom, forvandler jeg mig måske til en ugidelig og utålelig ungdomskriminel, der maler graffiti i tunneller med mine narkomanvenner.

Det kunne sagtens ske. Han må hellere passe på.

Illustreret af Anke Kuhl