LOST IN TRANSFORMATION af Cornelia Travnicek

Lou hed Lou. Lou havde ingen alder. Lou havde intet køn. Klokken halv fire om morgenen tog Lou endnu engang en søvnløs runde gennem lejlighedens værelser. Da Lou kiggede ud ad vinduet, så Lou sig selv stå på himlen, sådan som stjerner gør. Lou drejede hovedet, og spejlingen i glasruden forsvandt.

Under Lou var kun få lys tændt i den planetomfattende storby, parkerne og områderne med vild natur var med deres rumgribende planter indlejret i byen som mørk pels. På denne tid af natten var skæret fra de ildfluelignende gadebelysningsbånd for længst brændt ud. Endnu engang så Lou sig omkring i det næsten tomme soveværelse. Ved siden af døren ventede de bronzeskinnende rejseskrin på, at dagen skulle gry. Det var på tide at rejse hjem. Lou ville gerne være rejst hjem, virkelig gerne. Lou glædede sig bare ikke. Ikke fordi Lou var bange for hverken den kortvarige tilstand som negativ-materie under HR-springet eller følelsen af kropsløshed ved starten og slutningen af springet og da slet ikke for den normale flyvetur i IP-fartøjet. Alt det havde Lou allerede været igennem for fem Terra-år siden.

Illustreret af Dave McKean  

Se video med Cornelia Travnicek her.