LANGT BORTE af Victor Dixen

I de første 14 år af mit liv tænkte jeg ikke en eneste gang på, hvad der lå derude langt borte. 

For mig eksisterede der ikke andre steder end der, hvor jeg var født og opvokset. 

„Du er en mand nu, Thibaut,“ erklærede min far med højtidelig stemme på min 15-års fødselsdag, mens han rakte mig en helt ny riffel. „Og en mands opgave er at forsvare den jord, som han har arvet, den jord, der brødføder ham, og som han kommer fra. I samme ånd som vores forfædre, der gennem generationer har forvandlet en lille gård til et herresæde og en lille køkkenhave til udstrakte marker. Det er din opgave at forsvare vores afgrøder mod de stære, der truer med at fortære dem, og jage de bæster på flugt, som ligger på lur efter vores kvæg. Du skal også skyde den helt rette mængde af de vilde gæs, der hver år flyver hen over vores moser.“ 

Jeg tog riflen ud af min fars hænder. Den var lige så tung som mit nye ansvar, som en byrde, som lige med et gjorde mig til noget betydningsfuldt.

Illustreret af Peter Bailey