ANDY OG HVALPENE af Stefanie de Velasco

Du må ikke slippe ham fri, jeg kan høre min mors stemme, den gjalder i mine ører, langt væk fra, som om der er en mur mellem mig og det derude, en mur af is, men det er faktisk slet ikke mor, som står ved siden af mig, det er Aylin. Vi ville bare lige et smut ud på Hasenheide, ville lade Spartacus løbe frit, og nu det her. Du må ikke slippe ham fri, havde mor sagt, er du med? Det siger mor altid, men jeg slipper altid Spartacus fri, sådan som alle folk lader deres hunde løbe frit på Hasenheide.

Vi var næsten fremme ved hundepladsen, så kom den her hundedame pludselig forbi, i løbetid, men ikke i snor. Tudegrim hunhund, men udseendet betyder åbenbart ikke noget for Spartacus, bare hunhundene er i løbetid. Det gik virkelig hurtigt, de legede kun med hinanden et par sekunder, så var han allerede over hende. Aylin og jeg ville løbe ned i lavningen for at skille de to ad, men det hele var iset til af sne og alt for glat. Aylin og jeg råbte og skreg, vi kylede hundesnoren efter Spartacus, også vores Nike-poser, Aylin endda sin vandflaske, men Spartacus var fuldkommen ligeglad, han lod sig ikke forstyrre af noget.