„Den største rejse er afstanden mellem to mennesker.“
“The worst distance between two people is misunderstanding.“
„Det vigtigste er ikke målet, men rejsen derhen.“
Af en eller anden grund havde de tre sætninger rumsteret rundt i mit hoved næsten hele sommeren. De gentog sig selv igen og igen hver dag, når jeg cyklede de 15 km fra Turku til Naantali og tilbage igen. Jeg vidste ikke, hvorfor de kørte på repeat i mit hoved som en irriterende ørehængende popsang. Måske det på en eller anden måde hang sammen med, at jeg var 21 år, at jeg for to år siden var flyttet hjemmefra for at studere i en anden by, og at jeg efter ydre forhold at dømme nu burde føle mig voksen og selvstændig, men det meste af tiden bare følte mig helt lost, famlende, på alle måder i et limbo.
På vej.
Fjern.
Tæt på.
Endnu ikke helt i mål.
Jeg rettede på kraven på mit Mymlen-kostume. Det var formentlig tiende gang i dag, jeg gjorde det, og jeg havde indtil videre kun været på arbejde i to timer.
Illustreret af Britta Teckentrup