Pipounettes Hus af Ludoviv Flamant

Den morgen var Pipounette lidt muggen, da hun vågnede. Hendes led gjorde ondt, og hun var ikke blevet færdig med sin drøm. Hun var ellers i gang med at drømme om et tog, der kom kørende ud af snablen på en elefant – en hvid elefant endda! Sådan nogen møder man ikke hver dag! Toget kørte ikke på skinner og kom mod hende i fuld fart, ligesom en fjollet lang kålorm. Det sagtnede farten, da det fik øje på hende. Togkonduktøren lænede sig ud ad vinduet. Han skulle lige til at sige noget vigtigt til Pipounette, det kunne man se af den måde, han spidsede læberne på. Men i det øjeblik han var ud for Pipounette og åbnede munden, så ringede Pipounettes vækkeur. Den gamle dame var ærgerlig på sig selv. Hvorfor havde hun dog sat sit vækkeur til at ringe lørdag morgen, når der ikke var noget, der forhindrede hende i at sove til klokken 12, hvis det var det, hun ville? 

Hun gik ned i køkkenet for at lave sig nogle pandekager. Pandekager er generelt udmærkede, når man har brug for trøst. Ligesom vafler. Og chokolade. Pipounette sukkede, da hun gik forbi spejlet.

Illustreret af Anna Höglund

Se video med Ludovic Flamant her.