Frøken Nat af Alaine Agirre

Der var engang en aften, og der var også tre søstre, der hed Tæppe, Sengetæppe og Vattæppe. Når det blev sovetid, når månen og hendes skin og alt det vågnede, gemte solen sig helt genert, indtil han fandt mod til at vise sig igen, det vil sige indtil den følgende dag. Og som alle børn skulle Tæppe, Sengetæppe og Vattæppe i seng, når det blev aften; de skulle gøre, som deres forældre sagde. Hvorom alting var, så kunne de tre søstre ikke fordrage at komme i seng. En aften, da månens mave var helt tyk og rund, blev Tæppe født. Sengetæppe kom til en aften, hvor stjernerne tindrede, tændtes og slukkedes, slukkedes og tændtes; og endelig sluttede Vattæppe sig til dem en aften, hvor himlen var fuld af skyer, der lignede havet. Tæppe kunne godt lide at gnide og ae ru overflader som træbordet i køkkenet, jordbær, kattens tunge … Sengetæppe derimod holdt af at tegne digte på væggen. Og der var ikke noget, Vattæppe elskede højere end at stjæle lydene fra naboen, der øvede sig på sin violin, så hun kunne komponere sine egne symfonier.

Men der var én ting, som de alle tre, Tæppe, Sengetæppe og Vattæppe, havde til fælles: De brød sig ikke om at falde i søvn om aftenen.

Illustreret af Cato Thau-Jensen