Nu skal jeg fortælle dig en historie om at rejse. Eller egentlig er det vel en historie om ikke at rejse, men det lægger man faktisk ikke mærke til, for det var Marie, min mormor, der fortalte den, og hun er så god til at fortælle.
Når nu jeg tænker over det, så er det faktisk en streg i regningen, at du ikke også hører min mormor fortælle historien. Men prøv at forestille dig, at du sidder på en køkkenstol og er omkring ni år gammel. Og forestil dig så, at der sidder en mormor på den anden side af bordet.
Mormor og jeg hed næsten det samme, Marie og Maria, og vi snakkede lige meget, selv om ingen af os egentlig oplevede ret meget spændende. Jeg gik i skole, og mormor gik hjemme, og alligevel havde vi altid en masse at fortælle hinanden, når vi sås, så meget, at der næsten stod røg ud af ørerne på os. Og en dag i køkkenet fortalte mormor om et problem, hun fik, dengang hun gik i skole for længe, længe siden.
Illustreret af Tony Ross