Verdens længste rejse

Der var engang en ung mand, der hed Tvivl Tvivlsen. Han boede på en lille ø, midt ude i det store hav, mellem Danmark og Sverige. Han ville så gerne se hele verden, og gå den rigtige vej. Han vidste bare ikke hvordan. Tvivl begyndte at trave ud af den lille vej, der førte ud til havet. Da han nåede havet, mødte han en fisker. Han ville gerne sejle Tvivl til Sverige. Men Tvivl var i tvivl, om det var det rette, at gøre. Var det ikke smartere at starte i Tyskland? Der kunne han købe billigt slik til turen. Tvivl takkede pænt nej til fiskeren, og gik videre. Så mødte Tvivl en lastbilchauffør. Han skulle med færge ned til grænsen mellem Danmark og Tyskland, og Tvivl måtte gerne komme med. Så blev Tvivl igen i tvivl. Måske var det bedre at tage til Ungarn. Der kunne han købe billige sko, og det fik man brug for, når han nu skulle rejse hele verden rundt. Tvivl takkede pænt nej tak til chaufføren, og begav sig ud over engene.

I det fjerne kunne Tvivl se en farvet plet. Da Tvivl kom helt tæt på, kunne han se det var en luftballon. Ejeren skulle flyve til Ungarn, og Tvivl måtte gerne komme med. Tvivl blev igen i tvivl. Måske var det bedre, at tage til Norge, der kunne han stå på ski, og køle af, inden turen skulle gå til de varme lande. Tvivl takkede pænt nej tak, og fortsatte sin rejse. Sådan blev Tvivl ved i mange år, indtil han havde mødt alle menneskerne på øen, som alle havde tilbudt han en rejse, men Tvivl havde takket pænt nej tak til dem alle. Efter alle de år var Tvivl blevet træt, han traskede tilbage af den lille vej, hjem til sit lille hus. Da Tvivl så sit hus, kunne han slet ikke genkende huset. Efter alle de år, var huset blevet slidt af vejr og vind. Da Tvivl gik ind i huset, og så sig selv i spejlet, blev han overrasket. Han var blevet en gammel mand! Tvivl havde gået hele sit liv og været i tvivl. Han var taget på verdens længste rejse, men fandt aldrig ud af hvilken vej, der var den rette. Men han lærte, at livet går, og man må følge rejsen, og mulighederne man får.