Neko version 9.1

Masken lå på bordet foran hende. Hun havde haft den i tre år. Hun havde fået den til sin 9 års fødselsdag. Ligesom alle andre 9-årige. Hendes lignende en sort kat med et udtryksløst ansigt. Den havde fået en revne mellem øjnene. Hun tog masken op i sine hænder og studerede den lille revne. Hun lod sin finger glide ned over revnen. Hun kiggede på fingeren. Der hvor den havde strøget masken var der kommet en lille rift. Det røde blod piblede ud af riften. Hun slikkede blodet i sig og tog et plaster op fra sin lomme. Det lille sår på hendes finger var varmt og føltes dejligt. Det var som om et lille lys sad på hendes finger. Hun tog sin taske og togkortet, der lå på bordet. Masken i hendes hånd blev sat på plads på hendes hvide hovede.

Hver morgen tog hun den på og gik til togstationen. De grå tog suste hurtigt forbi hende, mens hun ventede på 9' eren. Et velkendt bip fik dørene til at åbne sig og hun steg ind. Toget var næsten helt tomt. Der sad kun en ged, tre føl og en gammel flodhest. Hun valgte sig en bænk, hvor der ikke sad andre. Hun mærkede det velkendte hop toget gav, når hjulene begyndte at køre. Hun vendte sig mod vinduet og sit spejlbillede. Hvad var det? Hun vendte sig hurtigt rundt, men der var ikke noget. Hun kiggede igen, men nu var der kun hendes eget spejlbillede. Hun lukkede øjnene, men åbnede dem så hurtigt igen, da hun følte en hånd på sin skulder. Hun kiggede op for at se, hvem det var.

Det viste sig at være en hvid kat. Hendes finger gjorde pludseligt ondt. Den hvide kat kiggede på hendes finger og så op på hende. Hun rykkede ind, så den hvide kat også kunne være der. Den rakte sin hånd frem og hun lagde sin hånd i dens. Katten studerede såret. Den havde langt sort hår under sin hvide maske. Der var noget nostalgisk over det. Lidt efter kiggede katten igen op på hende. Den havde stadig fat i hendes hånd, og med et hurtigt ryk rev den halvdelen af sin maske over, og et kæmpe smil bredte sig over dens læber. Med en klirrende lyd splintrede den sorte kats maske. BIP BIP. “Testperson 12 viser fejl!” Hun åbnede øjnene for at se, hvem det var som råbte. Det der mødte hende var et stort gråt lokale uden vinduer. Her var fyldt med mænd i hvide kitler. To af dem var på vej over mod hende. Fingeren dunkede endnu værre end før. Mændene var nu kommet helt hen til hende. “Det er katten der har været på spil igen.” “Det pokkers kræ.” Den ene tog en sprøjte frem og stak den ind i hendes dunkende finger. “Sov godt.” Masken lå på bordet foran hende...