Første gang jeg så dig, mødte jeg dig under det store egetræ ude på bakken efter en møg regnvejrsdag. Jeg havde været så sur og indebrændt, men da jeg så dig liggende på dine knæ grædende, sivede alt ud af mig, og pludselig vidste jeg godt hvorfor himlen græd.. Gud havde mistet en af sine engle og nu var du her på jorden omringet af åndssvage mennesker der knuste dit hjerte som selskab. Jeg kan huske, uden overhovedet at kende dit navn, at jeg satte mig ved siden af dig og omfavnede dig. Det var ikke din skønhed der fik mig til at blive, det var din historie og din aura der skreg af uskyldighed. Du havde ikke fortjent den smerte du følte, ej heller den usikkerhed jeg så i dine øjne.
Hvad end der skete havde jeg taget beslutningen om jeg ikke ville lade dig lide mere. Dagene gik - årstiderne skiftede. Op til flere gange havde jeg fundet dig de mærkeligste steder præcis på samme måde, som jeg havde mødt dig første gang. Men som tiden gik blev vi tættere og gik fra venner til et par på kort tid. Du var stadig bange og skræmt når vi gik i byen sammen. Jeg vidste hvad de andre piger havde sagt om dig, og jeg vidste at din ekskæreste stadig opførte sig lige så tumpet over for dig som altid. Du var en engel. I mine øjne var du i hvert fald. Hvorfor de ikke kunne se det var mig en evig gåde Du fortalte mig, vold aldrig ville føre til noget og du havde fortjent det. Jeg troede ikke på dig, og det gør jeg heller ikke nu.
Den dag hvor jeg var kommet hjem til dig og fundet dig bevidstløs og kold, fordi du havde travet hele vejen hjem fra skole kun iført undertøj, havde stoppet min tålmodighed. Jeg kan huske du havde undret dig dagen efter hvordan jeg havde fået dit tøj tilbage og hvorfor jeg var blevet så beskidt. Jeg fortalte dig aldrig om min lille konfrontation med din eks., men jeg gætter på du allerede ved det nu. Du havde fortalt mig den efterfølgende weekend at din eks. på mystisk vis havde besluttet sig for at skifte skole. Du kendte ikke årsagen til det, men jeg kunne se hvor lettet du var. For første gang så jeg et oprigtigt glad smil forme sig i dit ansigt. Gennem årene kunne jeg mærke ændringer i dig. Du var stadig skabt af himlen og lige så kærlig og uskyldig som altid, men det var tydeligt at du var gladere. Det er ikke retfærdigt at dårlige ting sker for gode mennesker. Men jeg gætter på Gud ønskede dig tilbage i hans rækker sammen med ham, som kørte dig ned. Jeg har grædt og besøgt din grav hver dag siden ulykken, men jeg ved du er kommet hjem. Jeg vil fortælle vores døtre om dig og hvis du venter, lover jeg vi vil mødes i skyerne. Jeg elsker dig engel.