Helgener og Byporte

Præsenteret af Kulturprinsen

I juni måned får Viborg besøg af 35 kulturskolebørn og lærere fra Reykjavik, Bergen, og Riga. De skal – sammen med lige så mange danske børn og lærere – være med til at genskabe Viborgs historiske byporte. Det sker på Børnekulturfestivalen: Snapsting for Børn/European Playground som afholdes i parken på Borgvold.

Forud for mødet i Viborg udforsker landene deres egne fortællinger om helgener, byporte og reformationen. Det er disse fortællinger, der vil danne afsæt for de kunstnerisk inddragende processer i uge 25, hvor alle deltagerne mødes i Viborg. Her vil historierne blive delt og fortolket gennem sang, musik, drama, dans og billedkunst for til sidst at manifestere sig i genopbygningen og gentænkningen af Viborgs historiske byporte.

Kom forbi parken Borgvold og se de fem nye byporte vokse frem under ’Snapsting for børn’/European Playground’. Torsdag d. 22. juni afsluttes projektet med en fernisering kl. 16.00

DATO
18. – 24. juni

VENUE
Kulturprinsen, Viborg

PUBLIKUM
Børn og familier