Edda

Aarhus 2017 Commission
Præsenteret af Aarhus Teater og Det Norske Teatret, Oslo

Teaterlegenden Robert Wilson kommer til Aarhus Teater.

Vi kender den nordiske mytologi med Odin og Thor, Loke og Balder, Midgårdsormen og Vølvens Spådom. Nu bringer en superliga af teaterbegavelser de 800 år gamle Edda-digte til live i en musikalsk billedstorm ud over det sædvanlige.

”Edda” er skabt af Robert Wilson, en af verdens største, nulevende, visuelle teatergenier. Kendt for sine samarbejder med prominente kunstnere som Tom Waits, Lou Reed og Lady Gaga, og i Danmark for forestillinger som ”Woyzeck” og ”Black Rider”. Teksten til ”Edda” er gendigtet af Jon Fosse, Norges mest toneangivende dramatiker siden Henrik Ibsen. Fosse vandt i 2015 Nordisk Råds Litteraturpris og nævnes som kandidat til Nobelprisen. Musikken er skabt af den klassiske komponist Arvo Pärt, der fik Sonningprisen i 2008, og den amerikanske indie- og freak folk-duo CocoRosie.

Vi tøver ikke med at kalde denne sceniske sensation en once-in-a-lifetime totaloplevelse.

”Edda” er gjort mulig med støtte fra Aarhus 2017, der beskriver ”Edda” som ’et af kulturhovedstadsårets absolutte højdepunkter’. Forestillingen spilles på nynorsk af 13 skuespillere og er tekstet på dansk.

Featuring
KONCEPT: ROBERT WILSON

MED TEKSTER AF: JON FOSSE

MUSIK: COCOROSIE OG ARVO PÄRT
REGISSØR, SCENOGRAF OG LYSDESIGNER: ROBERT WILSON

MEDVIRKENDE:
HENRIK RAFAELSEN, GJERTRUD JYNGE, SIGVE BØE, FRODE WINTHER, EIVIN NILSEN SALTHE, MARIANNE KROGH, PAUL-OTTAR HAGA, JOACHIM RAFAELSEN, OLA G. FURUSETH, RENATE REINSVE, TIRIL HEIDE-STEEN, JON BLEIKLIE DEVIK, WENCHE ELENA MEDBØE 

KOSTUMEDESIGNER: JACQUES REYNAUD
CO-REGISSØR: ANN-CHRISTIN ROMMEN
CO-SCENOGRAF: SERGE VON ARX
CO-LYSDESIGNER: JOHN TORRES
MASKEDESIGNER: MANU HALLIGAN
CO-KOSTUMEDESIGNER: ALEXANDER DJURKOV HOTTER
DRAMATURG: CARL MORTEN AMUNDSEN
MUSIKKPRODUCENT: VALGEIR SIGURDSSON
SCENOGRAFIASSISTENT: MARI LB KAMSVAAG
REGIASSISTENT: DESIREE VAKSDAL
DRAMATURGIASSISTENT: KRISTOFFER SPENDER

DATO
14. – 20. oktober

VENUE
Aarhus Teater

PUBLIKUM
Unge og voksne

En produktion af Det Norske Teatret, Oslo, Aarhus Teater, Danmark og Unlimited Performing Arts