Om RR 2017 - Rethink Reformation

FULDMÅNE EVENT
Præsenteret af Aarhus Universitet, Aarhus Domkirke og Folkeuniversitetet i Aarhus

31. oktober 1517 begav en frustreret ung mand sig til domkirken i Wittenberg, hvor han slog et stykke papir op på kirkedøren. Papiret præsenterede 95 teser, der skulle komme til at revolutionere Europa.

Martin Luther var mange ting: munk, studerende og ægtemand, men først og fremmest var han en oprører, der udtrykte et behov for forandring. Som en markering af 500-års-jubilæet for Wittenberg-teserne inviterer vi dig til at følge i hans fodspor.

I oktober 2017 arrangerer vi en række events, der gennem foredrag, teater, musik, debat, kirkeevents og forskning vil give dig forståelse for fortidens Reformation. Dette for at hjælpe dig med at reformere nutiden. Inspireret af Luthers gentænkning af alt fra kroppen til staten, frihed, økonomi og køn udfordrer vi dig til at forestille dig en ny verden for fremtiden.