1:1 Harbour Magnets

Præsenteret af Aarhus Festuge og Aarhus 2017

Tag ophold ved det gamle fyrtårn, på en visionsterrasse eller besøg enden af en flydebro og brug en stund på at mærke, hvordan det hele er ved at ændre sig. Havneområdet er i rivende udvikling og forvandles i stigende tempo fra et stolt industriområde til en energisk bydel med bolig, handel og kultur. Med udviklingen følger også et ansvar for at binde det nye og det gamle sammen og skabe forbindelser mellem hav og himmel, by og borgere.

Harbour Magnets slår ned på udvalgte steder ved havnen og transformerer dem til midlertidige opholdssteder, der inviterer til fordybelse og eftertænksomhed. Med inddragelse af havneelementer bygges der bro til fremtiden for området, og havnen åbnes for byens borgere og dens gæster. Det er en fejring af arkitektur og samtidig en måde at bringe den til folket på favnende og nytænkende vis. Det handler om vores by, og hvordan vi bruger den. 

Se kort over magneternes placeringer

Den franske arkitekt Ido Avissar fra LIST Architecture-Urbanism har sammen med Hideyuki Nakayama fra Japan og Matilde Cassani fra Italien skabt magneterne som symboler på tilhørsforholdet mellem den gamle og den nye havn, og i løbet af Festugen vil der være en række events på de forandrede havneområder.

Harbour Magnets er første etape af arkitekturbiennalen 1:1 Bridge, der vil sætte fokus på byens aktuelle udfordringer og potentialer.

RISING Architecture Week
Dele af Harbour Magnets bliver efter Aarhus Festuge stående som en del af RISING Architecture Week 11.-15. september.

De femhavnemagneter som ikke bliver stående er: 
MAGNET 7: Harbour and City Panoramas
MAGNET 8: Tubby Green Lighthouse
OPEN AIR CINEMA
EXHIBITION (i Ridehuset)
Harbour Moon

Læs mere her

Støttet af Statens Kunstfond.