En Aarhus 2017 Festival Event
Præsenteret af Food Organisation of Denmark (FOOD) og Aarhus 2017
At dele mad med andre mennesker er én af de tre byggesten i hvad Brillat-Savarin – den berømte franske gastronom – beskriver som det perfekte måltid.
Ved Det Gode Bord sætter vi os til bords sammen og deler en madoplevelse ud over det sædvanlige. Det Gode Bord aspirerer til at blive danmarkshistoriens største langbordsmiddag, og er samtidig et af de gastronomiske highlights i 2017. Som kulminationen på Europæisk Gastronomiregion 2017 hylder eventen de danske selskabstraditioner og den gode samtale på tværs af bordet. Ved Det Gode Bord sidder vi side om side med familie, venner, medborgere og måske nye bekendte, vi taler, vi skåler, vi diskuterer maden på tallerkenen, og vi smager.
Eventen er bygget op omkring én samlet oplevelse og fortælling; det klassiske danske selskab, men bordet vil være inddelt i 8 zoner. Hver zone vil indhylle sine gæster i en anderledes og helstøbt madoplevelse. De 8 zoner er:
THE CATASTROPHIC MEAL – What are we going to eat in 2067?
FEED THE FUTURE – Viden til bords
AR-HARN THAI – Et måltid med gaffel og ske
COOKING KIDZ – Mad i børnehøjde
MOMIJI – Japansk hyldest til årets gang
DET GRØNNE ØSTJYLLAND – Digital middag på tværs af Nordsøen
MYSTERIET OM LINJERNE – Fortær og opklar Perus Nazcalinjer
NUKIGA – Min styrke, Ny Grønlandsk mad
Tid: 1. og 2. september, kl.17.45 - 21.00
Pris: 150-995 kr. (afhængig af hvilket køkken, man ønsker at opleve)
En billet til Det Gode Bord giver mindst to retter samt en velkomstdrink. Billetten købes til ét køkken, som man sidder ved hele aftenen. Ligegyldigt hvilket køkken du vælger at spise ved, vil der hele aftenen være kulturelle indslag, som understøtter maden og derved skaber en helhedsoplevelse. Arrangementet foregår udendørs, med delvist overdækket siddepladser.
OBS. For at så mange som muligt får lov at spise sig igennem Det Gode Bord, vil køkkenerne ekstraordinært holde åbent i dagstimerne 1. september kl.13.00-16.00, 2. september kl. 11.30-16.00 og 3. september fra kl. 11.30-17.00 for gæsterne på Food Festival, der finder sted samme tid og sted. Køb billet til alle zonerne her og læs mere på www.foodfestival.dk
DATO
1. -2. september
VENUE
Tangkrogen, Aarhus
PUBLIKUM
Alle