Smykkeskrinet

Præsenteret af Den Gamle By

Berømte sølvsmede og designere som Mogens Ballin, Thorvald Bindesbøll, Kay Bojesen, Nanna Ditzel, Henning Koppel, Svend Weihrauch og Georg Jensen er blandt de mange kunstnere, der er repræsenteret med ikoniske værker i Den Gamle Bys udstilling Smykkeskrinet.

Her kan man se 1000 danske sølvsmykker fra det 20. århundrede, som det tyske ægtepar Marion og Jörg Schwandt fra Berlin har samlet gennem 40 år. En samling, som Den Gamle By nu har erhvervet.

Udstillingen giver et billede af danske og internationale trends i det 20. århundrede, der påvirkede danske sølvsmedes kunst og bidrog til at gøre Danmark og dansk brugskunst verdensberømt.

DATO
Februar – permanent udstilling

VENUE
Den Gamle By, Aarhus

PUBLIKUM
Alle