Udstillingen Øjet i masken rummer en række etnografiske masker, foruden kunstværker af de to danske CoBrA- kunstnere Carl-Henning Pedersen, Asger Jorn, den afrikanske CoBrA-kunstner Ernest Mancoba, samt flere internationale samtidskunstnere; Romuald Hazoumé (Benin), Shen Yuan (Kina), Charles Fréger (FR) og Antony Gormley (GB). Øjet i masken er en udstilling på 2000 kvm, og udstillingen fylder hele museet samt det omkringliggende miljø.
Udstillingens omdrejningspunkt er masker og identitet. Dette gælder de fysiske masker, vist igennem etnografiske genstande, som ved brug i eksempelvis ritualer og dans er konkretiseringen af maskens funktion – når man tager en maske på, kan man blive en anden. Samtidig gælder det også brugen af forskellige maske-motiver i kunsten – flere kunstnere både ældre og nyere er blevet inspireret af maskens identitetsskiftende potentiale: Ved at tildække ansigtet kan man blive en anden, undslippe menneskets vilkår, udskifte det legemlige hylster og iklæde sig et guddommeligt eller dyrisk væsens ham. Det giver en styrke, magt og egenskaber, der langt overgår dem, som almindelige dødelige besidder. Derfor er masken et redskab, der gør det muligt at skifte identitet.
For yderligere info, kontakt:
Thilde Nyborg Nielsen, Kurator på HEART
Mail: tnn@heartmus.dk
www.socledumonde.org
DATO
22. april – 27. august
VENUE
HEART Herning Museum of Contemporary Art
PUBLIKUM
Alle