Rådgivning - internationale projekter

Genvej til Europa
Går din organisation med en ide til et større internationalt kulturprojekt, men mangler I erfaring med at arbejde internationalt? Så er der hjælp at hente. Midtjyllands EU-kontor (Central Denmark EU Office), Region Midtjylland og Aarhus 2017 har i fællesskab udviklet et initiativ, der støtter op om kulturaktører, som vil arbejde internationalt.
 
Formål: 
  • At hjælpe med at skabe internationalt fokus, partnerskaber og international erfaring
  • At hjælpe med arbejdet med internationale ansøgninger, særligt EU-ansøgninger
Hvem retter indsatsen sig mod?
Indsatsen retter sig mod alle kulturaktører i regionen og alle, der arbejder med kultur og kreativitet – museer, organisationer, skoler, uddannelsessteder, kommuner, virksomheder, foreninger og andre. Der er ikke noget krav om allerede at være en del af Aarhus 2017-satsningen. Men du skal have kapacitet til at gå aktivt ind og være en del af arbejdet med at forme projektet, søge om midlerne og styre projektet, når pengene kommer i hus.
 
Hvordan foregår det i praksis?
Din projektidé vurderes på baggrund af kriterier, som tager hensyn til Aarhus 2017-temaet, de regionale kulturpuljekriterier og kriterier, der vedrører international relevans. Er der grundlag for at gå videre med projektideen i en international sammenhæng, indleder Genvej til Europa et samarbejde med dig og byder ind med bistand og ressourcer i form af fx videnpersoner, der kan hjælpe i arbejdet med at udfolde projektet, finde partnere eller skrive ansøgningen. 
 
Hvornår kan man gå i gang?
Der er ikke frister for, hvornår du kan indsende en projektide til vurdering og gå i gang. Arbejdsgruppen bag Genvej til Europa vurderer løbende indkomne projektideer.
 
Sådan gør du
Download projektudviklingsskemaet og lav en kort beskrivelse af din projektide og send den til Lone Leth Larsen, kulturrådgiver med arbejdsplads i Midtjylland, lll (at) centraldenmark.eu eller Åse Højlund Nielsen, koordinator med arbejdsplads i Bruxelles, ahn (at) centraldenmark.eu.
 
 
Yderligere information
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Lone Leth Larsen
EU kulturrådgiver - ansat ved CDEU
Mobil: +45 25 599 166
E-mail: lll@centraldenmark.eu