Film og animation

Meet The Makers: Elia Ghorbiah "Empowering Storytellers” (Palestine - DK)

Præsenteret af Region Midtjylland og Aarhus 2017

Mød den palæstinensiske filminstruktør og journalist Elia Ghorbiah. Sidste år var Elia en del af workshoppen Empowering Storytellers, hvor hun skabte filmen ”After the Sunset” i samarbejde med den danske producer Matilde Nørgaard.

Hør om hendes oplevelser fra workshoppen samt hendes perspektiv på situationen i Palæstina og de udfordringer, som man møder som filminstruktør i Palæstina.

Empowering Storytellers er en workshop i Ramallah for danske og palæstinensiske filmskabere.

Workshoppen finder sted hvert år i august, hvor 5 filmskabere fra Danmark mødes med 5 filmskabere fra Palæstina og skaber 5 dokumentarfilm i tæt samarbejde.

Formålet med workshoppen er at skabe muligheder, hvor danske og palæstinensiske filmskabere kan udvikle deres samarbejde, deres interesse for film samt møde nye og anderledes kulturer og miljøer.

Empowering Storytellers er skabt af Aarhus Filmværksted i samarbejde med Film:Lab Palestinian og Det Danske Hus i Palæstina, med støtte fra Interkulturelt Center.
Arrangementet starter med screening af de fem dokumentarfilm, som er produceret i år (ca. 60 min). Derefter moderer Aage Rais, direktør for Aarhus Filmværksted en samtale med Elia Ghorbiah.

Aarhus 2017 og Region Midt præsenterer THE BIG LITTLE FILM FESTIVAL, en weekend med film fra talentfulde internationale og lokale filmskabere, som viser storytelling, dokumentarer, animation, kommerciel kommunikation og eksperimentering. Festivalen har et rullende program med korte formater som fortæller unikke historier om steder, på satirisk vis kigger nærmere på den danske DNA, demonstrerer forskellighedens æstetik og fremgangsmåde.

Se det fulde program her

 

Dato & Lokation

Dato
tid
Lokation
Pris
30-10-2017
19:00
Aarhus
Gratis
Vis mere info
Adresse
'O' Space
Mindet 6
Aarhus
Handikapvenligt
Nej

Praktisk Information

Kontakt
Aarhus 2017
Telefon: 20170099
E-Mail: info@aarhus2017.dk