Præsenteret af Børn og Unge, Aarhus Kommune og Aarhus Unge Byråd
Den 10. til 15. september 2017 deltager 300 unge i alderen 14 til 17 år i European Youth Consensus (EYC) i Aarhus. De delegerede kommer fra alle hjørner af Europa og Danmark, og ud over de delegerede har mere end 1000 danske unge deltaget med engagement i planlægningen af EYC på forskellige måder.
Aarhus bliver i september Europas midtpunkt for visionen om at give europæiske unge en stærkere stemme i den demokratiske debat. Gennem kreative processer vil de unge erfare den kulturelle mangfoldighed i forståelsen af demokrati og rettigheder. Sammen vil de skabe produkter, der deles med byens øvrige borgere ved en udstilling på Dokk1 i weekenden den 15. til 17 september.