Highlight
Billedkunst og Udstillinger

Angelica Mesiti - Mother Tongue

En Aarhus 2017 Commission og del af Coast to Coast

Den internationalt anerkendte kunstner Angelica Mesiti skaber et nyt værk til vores kulturår. Dette bevægende billedværk stiller det presserende spørgsmål: Hvordan kan vi bedst muligt leve sammen? Et spørgsmål, der er relevant både på et personligt og privat niveau og på en global, geopolitisk skala. Set i et nutidigt europæisk perspektiv er det et ekstra vigtigt spørgsmål, men det har også været et udtalt spørgsmål i Danmark siden 1960’erne, og det er blevet vendt mange gange i offentlig politik og byudviklingsprojekter. Mesiti vil samarbejde med en række personer med forskellig baggrund for at skildre de mange måder, livet leves på i Danmark og Europa under en række forskellige omstændigheder. Hun ser på mennesker, der for nylig er migreret til Aarhus, og på grupper fra lande uden for EU, der efterhånden er faldet til og har gjort Danmark til deres hjem. Der vil bl.a. være fokus på Gellerupparken i Aarhus, der blev bygget som en ny bydel i 1967 med udgangspunkt i en modernistisk utopisk model for alment boligbyggeri for lavindkomstfamilier, og som i dag i folkemunde omtales som en ghetto. Mesitis værker handler om de mange måder, vi kommunikerer og interagerer på.

Om Coast to Coast
Aarhus 2017 præsenterer kunsten fra kyst til kyst med en perlerække af værker af verdenskendte kunstnere. De stedsog situationsspecifikke særudstillinger er helt nye værker, som kan opleves i lokalmiljøer og kunstinstitutioner på tværs af regionen. I året som Europæisk Kulturhovedstad markerer vi også 500-års-jubilæet for den lutherske reformation. I den anledning går vi tæt på 'ordet’ - i f ilosofi, prædikener og idiomatiske udtryk - i e n række nye tekst- og lydværker, skabt af nogle af de mest anerkendte konceptkunstnere. Når vi i løbet af året gransker vores danske DNA i en europæisk sammenhæng, vil kunstnerne med deres flygtige og stemningsfyldte installationer hjælpe os med at reflektere over et samfund i forandring. 

Støttet af Det Obelske Familiefond, 15. Juni Fonden og Købmand Herman Sallings Fond

Dato & Lokation

Dato
tid
Lokation
Pris
10-11-2017
15:00
8000 Aarhus
Gratis
Vis mere info
Adresse
'O' Space
Mindet 6
8000 Aarhus

Mødested
'O' Space
Handikapvenligt
Ja

Praktisk Information

Kontakt
Aarhus 2017
Telefon: 20 17 00 99
E-Mail: info@aarhus2017.dk