Igennem vores kulturår undersøger vi de spørgsmål, der trænger sig på for alle mennesker og spørger, hvilken verden vi er i gang med at skabe for fremtidens menneskehed. Vi benytter filosofi, etik og kritisk tænkning for at udtænke ideer, som kan udfordre vores status quo.
Vi provokerer os selv til at gentænke religionen, og hvad den betyder i et moderne, turbulent samfund, og vi søger efter måder, hvor vi kan kombinere tro og humanisme.
Vores kulturår rummer også et andet vigtigt jubilæum, nemlig Luthers reformation, da 2017 er 500-året for Luthers teser. Den lutheranske udgave af protestantismen bliver nu fulgt i adskillige europæiske lande og rundt i hele verden. I moderne samfund bestræber medlemmerne af den lutheranske tro sig på at spejle deres tro i gode og nyttige formål og at bidrage aktivt til debatter om klimaforandringer, migration, ligestilling mellem kønnene og andre af tidens presserende spørgsmål.