Ovartaci Fields

Præsenteret af Museum Ovartaci i samarbejde med Business Park Skejby

Museum Ovartaci er et unikt museum med en særlig historie udsprunget fra Psykiatrisk Hospital i Risskov, Aarhus. Museets navn refererer til kunstneren Louis Marcussen. Han var kunstner og psykiatrisk patient i 56 år. Han kaldte sig Ovartaci.

Business Park Skejby er et unikt erhvervsområde med den største koncentration i Danmark af vidensbaserede virksomheder, uddannelse og research kombineret med flere end 1 mill. patienter og besøgende på Aarhus Universitets Hospital.I fremtiden vil Business Park Skejby også blive hjem for Aarhus nye psykiatriske hospital.

Ovartaci Fields er et samarbejde mellem Museum Ovartaci og Skejby Business Park om et udstillingskoncept, i det ellers rationelle Skejby, der spreder kunstoplevelser hos nærmiljøets partnere og medvirker til at åbne menneskers bevidsthed omkring kunst og psykisk sygdom. Det kan på udstillingens brede arealer handle om følsomme forhold - det ærlige og kompromisløse, der typisk forbindes med Museum Ovartacis samlings udtryk og indhold.

Udstillingen Ovartaci Fields er et eksempel på, hvordan et stort nyt område kan få tilført historie og et nyt image ved at gøre Museum Ovartaci til ikonet for den nye bydel Business Park skejby. Det drejer sig i første omgang om 9 særudstillinger indenfor hos 9 af parkens institutioner og virksomheder, og en mindre base for Museum Ovartaci vil desuden vokse frem i virksomhedsområdets landskab. Udstillingerne formidles og synliggøres gennem skiltning, rundvisninger og moderne teknologi, rundt omkring i parken. Fra åbningen i maj til udgangen af 2017 vil programmet omfatte kunstevents, koncerter, foredrag og virksomhedsbesøg.

DATO
Fra 10 . maj og året ud 

VENUE
Business Park Skejby, Aarhus

PUBLIKUM
Alle