Djursland er noget for sig. Der er mange, der siger det. Og vi er ikke uenige. På næsen af Jylland – i første parket til Kattegat – finder du noget af det vildeste, som Danmark kan byde på.
Djursland ligger kun 25. min. fra Aarhus. På Djursland er alt indenfor kort afstand. Det tager ikke lang tid at komme fra Danmarks største rutschebaner i Djurs Sommerland til en af de mange dejlige strande på Djursland på den 250 km lange kyststrækning. Der er heller ikke langt fra passioneret glaskunst på Glasmuseet i Ebeltoft til eksplosive kanoner på Fregatten Jylland, verdens længste træskib.
For slet ikke at tale om de historier, der gemmer sig på museerne på Gl. Estrup, når du får et indblik i hvordan herskab og tjenestefolk levede igennem århundrede og får et indblik i landbrugets historie fra bondestenalderen til i dag.
Du kan også shoppe i vildt charmerende Ebeltoft samt opleve den storslåede natur i Nationalpark Mols Bjerge med stop ved Kalø Slotsruin. Besøg blot Randers Regnskov, Skandinavisk Dyrepark, Ree Park Safari eller Kattegatcentret i Grenaa. De ligger næsten som perler på en snor.
Syddjurs og Norddjurs Kommune er del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.
Gå på opdagelse på VisitDjurslands hjemmeside og planlæg dit besøg.