Vil I danse med i LIGHTLENS?

Dans med og få en anderledes, fantastisk og mindeværdig oplevelse som aldrig før!

Aarhus 2017 præsenterer sammen med Studio Wayne McGregor danseforestillingen LIGHTLENS, der finder sted på forskellige udendørs områder omkring ARoS i Aarhus Midtby d. 16. og 17. juni. Publikum følger forestillingen fra Regnbuen på toppen af Aros – derfra kan man hele vejen rundt se grupper af dansende mennesker – en totaloplevelse af liv og dans i Aarhus’ smukke omgivelser.

Vi håber at I har lyst til at danse med i forestillingen. I bliver instrueret af koreografer fra Wayne McGregors studie og får tilknyttet en teamleder og en dansk koreograf. Ud over øvegangen er forestillingerne d. 16. og 17. juni kl. 17.45, 19.00 og kl. 20.15 – der bliver sørget godt for jer både til øvegang og forestillinger.

Tirsdag 6. juni kl. 16.00-18.30 eller 19.00-21.30

Onsdag 7. juni kl. 16.00-18.30 eller 19.00-21.30

Torsdag 8. juni kl. 16.00-18.30 eller 19.00-21.30

Lørdag 10. juni kl. 10.00-13.00

Søndag 11. juni kl. 10.00-13.00

Tirsdag 13. juni kl. 16.00-18.30 eller 19.00-21.30

Onsdag 14. juni kl. 16.00-21.00 (onsite rehearsals)

Torsdag 15. juni kl. 16.00-21.00 (onsite rehearsals)

FORESTILLING 16.-17. juni: Alle møder 15-21

Hvis det lyder som noget, du bare ikke må gå glip af, så skynd dig at tilmelde dig. Eller tilmeld dig sammen med din ven, veninde, mor, kæreste, bedstefar, kollega eller skoleklasse og gør LIGHTLENS til en sjov, unik og uforglemmelig oplevelse, som I de næste mange år kan snakke om, grine af og være stole over at have delt sammen.

Hvis man har lyst til at danse med, men allerede nu kan se, at der er 1-2 øvegange, man ikke har mulighed for at deltage i, finder vi naturligvis en løsning på det.

Vi garanterer, at alle medvirkende får en helt fantastisk oplevelse, som I altid vil have sammen og I bliver en del af en af de helt store begivenheder i kulturhovedstadsåret.

Tilmelding kan ske på mail: malene.andersen@aarhus2017.dk

Der er et begrænset antal pladser og deadline for tilmelding er 4. juni 2017. Hvis I tilmelder jer sammen, så husk at notere navn og kontaktinfo på hver enkelt deltager.

Hvis du er nysgerrig, men ikke helt ved om projektet er noget for dig, så har du også mulighed for at kigge forbi ét af de dansehold, som allerede er i gang med at øve, inden du tilmelder dig. Kontakt Malene BB. Andersen for yderligere info.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt meget gerne Malene BB. Andersen på malene.andersen@aarhus2017.dk eller +45 4185 6660.

Vi glæder os til at danse med jer!

LIGHTLENS er støttet af Nordea-fonden.