Ugens projekt: Herregårdene - porten til Europa (Djursland)

I samarbejde med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 vil Dansk Center for Herregårdsforskning og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet skabe ny viden om herregårdene og deres betydning som kulturelle kraftcentre i en europæisk sammenhæng.

Vidste du, at herregårdene har været et bærende kulturelt omdrejningspunkt i regionen, og ikke mindst at de har spillet en stor rolle i udviklingen af den fælles europæiske kulturarv. Nej vel?

Med et nyt projekt støttet af Aarhus 2017 får vi nu mulighed for at få ny viden og opleve herregårdene samt deres beboere gennem nye former for formidling, der skaber levende møder mellem historien og nutiden. Og for fagfolk bliver der taget initiativ til nye former for samarbejde.

Kulturelle kraftcentre
Historisk set var de danske herregårde kulturelle kraftcentre, hvor de nyeste strømninger fra Europa kom til Danmark. Det var adelen, der via sine dannelsesrejser bragte ny arkitektur, litteratur, kunst, mad, sprog og i det hele taget de kulturelle strømninger med fra den store verden. Herregårdene var ganske enkelt porten til det Europa og til de impulser, som de færreste danskere havde mulighed for at stifte bekendtskab med på egen hånd.

”På Herregårdene rundt om i Europa sad mennesker, der havde tid, penge og overskud til at rejse ud og møde andre kulturer og livsformer. Tag for eksempel Herregården Scheel (red.: i 2015 Sostrup ved Grenaa). Herfra tog 'den vilde greve' Jørgen Scheel ud på rejser i Europa, og med hjem bragte han viden om de nyeste strømninger inden for arkitektur og kunst. Den viden brugte greven til at indrette Scheel med noget af det mest moderne, man kunne tænke sig. Du skulle til København for at finde noget lignende. Her var det nyeste inden for tapeter, møbler, kunst og et kæmpe bibliotek. Han lånte også ud af sine bøger til folk på egnen.”

Sådan fortæller projektmedarbejder Mikael Frausing fra Dansk Center for Herregårdsforskning om det projekt, der skal være med til at skabe ny viden om herregårdenes status, og ikke mindst deres position som kraftcentre i udviklingen af en fælleseuropæisk identitet.

Fælles kulturarv
”I mange europæiske lande ligger slotte og herregårde, som har været økonomiske og kulturelle fyrtårne i en region. Tænk bare på de mange slotte og herregårde i fx England, Frankrig, Tyskland og Tjekkiet. De har været centre, hvorfra kultur, kunst, arkitektur og filosofi er blevet præsenteret og udbredt. Der ligger meget gemt viden i de gamle bygninger og historierne om dem, som vi skal dele, for de repræsenterer en fælles europæisk kulturarv og er brikker i udviklingen af en fælles europæisk identitet,” siger Mikael Frausing.

Derfor skal støtten fra Fonden Aarhus 2017 blandt andet bruges til at etablere et fælles netværk blandt de europæiske herregårdsmuseer, som opdyrker den glemte viden om herregårdene og deres kulturelle betydning. Et netværk som ikke eksisterer i dag.

Levende møder mellem dengang og nu
Udover det fælleseuropæiske perspektiv, fokuserer projektet også på at skabe levende møder mellem historien og nutiden. Ud over arrangementer på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet, sker det igennem en række events og arrangementer på de fire østjyske herregårde; Rosenholm, Bidstrup, Clausholm, Sostrup, hvor publikum bliver placeret i krydsfeltet mellem historiens vingesus og livet på en moderne virksomhed, som det leves på herregårdene i dag.

Eller med Mikael Frausings ord: ”Vi bringer publikum så tæt på som muligt, ved at lade formidlingen foregå, der hvor historien foregik.”

Men allerede nu har publikum mulighed for at følge en af dem, der bragte Europa til regionen. På Facebook kan du nemlig blive venner med 'den vilde greve', Jørgen Scheel, og følge hans dannelsesrejse ned gennem Europa. Gennem dokumenter, breve, billeder, kort og tegninger følger vi grevens rejse og får som bonus en række historier og facts om rejsen og stederne.

”Dengang var dannelsesrejsen en del af opdragelsen for adelens sønner. De skulle lære at begå sig i diplomatiet og i det politiske liv. Men i bund og grund ligger det jo i rejsen, at vi danner os selv i mødet med det fremmede. Det er det samme dengang som nu,” siger Mikael Frausing, som inviterer til det første publikumsarrangement 31. januar på Gammel Estrup, hvor forfatter Carsten Jensen og professor Jørn Lund giver deres bud på den moderne dannelsesrejse.