På grund af den store interesse for OPEN CALL 2015 giver Aarhus 2017 svar på ansøgninger i løbet af uge 47, og ikke som oprindeligt planlagt mandag 16. november. Sekretariatet for Aarhus 2017 har i alt modtaget 228 ansøgninger inden for eksempelvis områderne musik, teater, dans, litteratur, performance, design, billedkunst, arkitektur, sport, film og mad.
12. oktober 2015 var der ansøgningsfrist på OPEN CALL 2015. Her inviterede Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 nye kulturprojekter til at blive en del af programmet - et helt år med kulturelle oplevelser, der udfordrer vanetænkning og som bruger kunst og kultur til at gentænke. Og et program, der er inviterende, levende og eksperimenterende.
OPEN CALL 2015 henvendte sig til kulturprojekter med en stærk international dimension, og projekter som skiller sig ud med originale ideer og med samarbejder på tværs af kunstarter. Samtidig skal projekterne være realiserbare og udvise stor vilje til at træde nye veje. De skal kunne præsentere det uventede samt evne at engagere et større publikum.
Projektansøgningerne skulle:
Foruden ovenstående kriterier, blev der lagt vægt på:
Der kunne ikke søges støtte til:
ANSØGERE KAN FORVENTE SVAR I LØBET AF UGE 47.