På baggrund af mere end 10.000 afgivne stemmer er det gentænkte motionsløb Run To The Beat blevet kåret som vinder af Oplevelsesprisen 2015 inden for kategorien Sport & Action.
Run To The Beat er et konceptløb, der stammer fra London, hvor det i flere år har tiltrukket tusinder af løbere. Løbet er en del af Struers strategiske satsning på at blive kendt som Lydens By. Denne strategiske satsning støttes af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.
I 2015 fik løbet premiere i Danmark – nærmere bestemt Struer. Lørdag 7. september blev løbet afviklet for første gang i Danmark og omkring 3200 løbere deltog i dette første løb.
”Run To The Beat er bygget op omkring tesen, at de rigtige rytmer kan være med til at forbedre løbeperformance. For hver kilometer af løberuten er der opstillet DJ’s, der med deres rytmer var med til at opildne løberne. Dette koncept passede ganske godt ind i Struers vision om at blive kendt som ”Lydens By”, hvorfor Struer Kommune begyndte et større arbejde for at få løbet til Struer. Og nu kan det konstateres at dette arbejde er lykkes over al forventning – ikke nok med, at løbet er kommet til Struer, nu er det også blevet kåret som årets Oplevelse i Danmark,” fortæller en glad og tilfreds Turist- og handelschef Kim Høfler, der har været en af initiativtagerne til at få løbet til Struer.
Struer har licens til at afvikle Run To The Beat i 3 år. Arrangørerne regner med at offentliggøre datoen for løbet i 2016 i løbet af uge 43.
Læs også: Stort engelsk motionsløb til Struer