Racehall Aarhus, som har Europas største indendørs racerbane, er Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017s nye samarbejdspartner. Fremover vil Racehall Aarhus indgå som Business Club Partner, og det er kulturhovedstaden stolte af.
Hos Racehall Aarhus er der også glæde at spore med det nye partnerskab:
”Som virksomhed med adresse i Aarhus er vi glade for at støtte op om Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Titlen som kulturhovedstad kommer til at tiltrække en masse gæster til byen i 2017 og de følgende år, som er nysgerrige efter at se, hvad Aarhus har at byde på af oplevelser. Og det enestående udstillingsvindue vil Racehall Aarhus selvfølgelig være en del af,” siger Henrik Stærmose, medejer og administrerende direktør i Racehall Aarhus.
Besøg Racehall Aarhus' hjemmeside
Læs mere om Aarhus 2017s forskellige partnerskaber