Aarhus 2017 støtter den nye festival 'Aarhus Alternatives', der vækkes til live første gang 7.-9. November 2014 i Musikhuset og på Godsbanen i Aarhus.
Festivalen forener ånd, videnskab og kunst gennem et alsidigt program af koncerter, performances, foredrag, debatter, workshops for krop & sind m.m.
I år foregår det på dansk, og der er allerede nu løftet sløret for et lille udsnit af de spændende mennesker, man kan opleve på festivalen (se faktaboks):
Projektleder Christian Dietrichsen sætter fokus på gentænkningen af festivalformatet: ”Vi blander både former og indhold fra forskellige faglige miljøer, og udvikler nye koncepter for formidling og oplevelse. Samtidig arbejder vi på, at publikum får mulighed for at sætte deres egen personlige undren, erfaring og udfordringer i spil gennem workshops og debatter. Vi håber at folk vil gå hjem med en følelse af at have fået prikket til deres verdenssyn og selvbillede.”
Aarhus Alternatives har en række aktive partnerorganisationer fra både kultur/erhvervs/uddannelses og åndslivet. Godsbanens leder og partner i projektet Kim Bisgaard er begejstret over den menneskelige vinkel: ”I 2017-projektets ånd, skal vi have skabt nogle positive forandringer i vores by. Og i stedet for at det hele handler om events, innovation, effektivisering og ting udenfor os selv, så mener jeg, at det er stærkt at stille skarpt på mennesket bag og give folk muligheden for at lade forandringerne starte hos dem selv.”
Aarhus Alternatives Festival er en del af initiativet Rethink Human Being, der bl.a. arbejder for mere bevidsthed, indsigt, forståelse og hjertelighed, og som er skabt i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus2017.
Programdirektør for Aarhus2017 Gitte Just fornemmer et stort potentiale i projektet: ”Jeg ser for mig, at vi med dette projekt kan skabe et årligt verdenstopmøde for ånd, videnskab og kunst, med deltagelse af klodens ypperligste kunstnere, forskere, åndspersoner, meningdannere og beslutningstagere.”
Se mere på hjemmesiden www.rethinkhumanbeing.org
Kontakt:
Projektleder, Christian Dietrichsen: christian@rethinkhumanbeing.org. Tlf: 50502002
Faktaboks:
Foreløbig liste over oplægsholdere og kunstnere:
Ole Fogh Kirkeby (filosof), Morten Østergaard (skatteminister), Poul Henning Bartholin (domprovst), Thomas Eiler (musiker), Klaus Mølmer (fysiker), Martijn van Beek (antropolog), Strygekvartet fra Aarhus Symfoniorkester, Concert Clemens (kor), Thomas Agergaard (musiker), Kitt Johnson (danser), Peter Laugesen (poet). Flere vil de næste måneder løbende blive afsløret via hjemmesiden
Partnere i Rehink Human Being/Aarhus Alternatves:
Aarhus2017, Interacting Minds Center (AU), Science and Technology (AU), Dansk Center for Mindfulness (AU), Mindfulness Foreningen Danmark, Huldgaard Advokater, Folkeuniversitetet Aarhus, Musikhuset, Domkirken, Godsbanen, Danske Bank, Formuepleje, Arkitema, Aarhus Scenekunstcenter, Aarhus Litteraturcenter, Det Jyske Musikkonservatorium m.fl.