Midlertidighed har været et modeord i dansk byudvikling i det seneste årti. Ideelt set bør midlertidighed været et kortvarigt eksperiment, hvor man tester noget som kan påvirke den fremtidige byudvikling. Formålet med at igangsætte eksperimentet skal være at høste erfaringer og inspirere byplanlæggere, kulturfolk og politikere samt synliggøre visioner for borgerne.
Rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune Rabih Azad-Ahmad siger:
”I Aarhus gentænker vi vores måde at anvende byrummet på. Vi åbner vores kulturinstitutioner og events op for borgerne. Det er vigtigt for mig, at kulturen rykker ud, hvor borgerne er, så det ikke bliver en lukket fest. Samtidig kan kultur og events også være med til at åbne byrummet for borgere og gæster. For eksempel Aarhus Havn, der indtil for få år siden var et ukendt område for mange aarhusianere. Byggeriet af Dokk1 samt en række koncerter og aktiviteter har været med til at åbne havnen og vise de muligheder, den nye bydel kan tilbyde.”
På temakonferencen ”Midlertidighed – et kortvarigt eksperiment i byudviklingen”, som afvikles på Godsbanen i Aarhus den 3. marts 2016, sættes der fokus på, hvordan man i praksis kan anvende midlertidige og kulturelle eksperimenter i byrummet til at højne kvaliteten i byudvikling. Under afviklingen fokuseres der på at afdække:
Konferencens tovholder og moderator Jens Kvorning, professor, arkitekt, centerleder, Center for byplanlægning ved Kunstakademiets Skole for Arkitektur, Design og Konservering udtaler:
”I takt med at midlertidighedsbegrebet er blevet udbredt og trendy har det også optaget så mange betydninger, at det er blevet udvandet. Men den tænkning om byens udvikling og processer, som det rummer, er særdeles relevante at fastholde og udvikle… Det er en diskussion om, hvordan vi udvikler og omdanner vores byer så der er plads til både de alternative og de mere traditionelle funktioner. Hvilke former for planer og administrative og politiske organer kan håndtere denne balance og styre byernes dynamiske transformation?”
Konferencearrangør Urban Lab:
Urban Lab er et eksperimenterende byudviklingsprojekt, som udvikler sig i regi af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Læs mere om projektet på www.urbanlab.dk
Kontakt for yderligere oplysninger:
Ole Wolf,styregruppeformand for Urban Lab projektet, koordinator i Horsens Kommunes Kulturafdeling
Tlf. 2337 2203 / Mail: kuow@horsens.dk.
Tone Lassen, projektleder for Urban Lab og Kulturregion Østjysk Vækstbånd
Tlf. 5156 2439 / Mail: tone.lassen@randers.dk