LETT bliver Business Club partner til Aarhus 2017

Flere virksomheder slutter sig Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017’s Business Club. Seneste medlem er LETT Advokatpartnerselskab, der glæder sig til samarbejdet med kulturhovedstaden.

”I LETT støtter vi med glæde op om Aarhus og Region Midt som europæisk kulturhovedstad. For os er partnerskabet med kulturhovedstaden et oplagt skridt – dels grundet vores virksomheds position i Aarhus, dels fordi vi som juridisk rådgiver er involveret i mange kultur- og musikrelaterede projekter, ligesom vi er advokater for mange kultur-, sports- og musikaktører. Vi er stolte af, at vi gennem vores partnerskab kan bidrage til nytænkende kulturaktiviteter i Aarhus og Region Midt. Som virksomhed i Aarhus og som ny beboer i DOKK1 - og som borgere i regionen - ser vi frem til mange gode kunst- og kulturoplevelser i regionen det kommende år” siger Peter Rønnow, der er partner i LETT og som selv har været involveret i tilblivelsen af Aarhus 2017.

Om LETT:
LETT er en af Danmarks førende advokatvirksomheder med kontorer i København og Aarhus. Virksomheden har ca. 300 medarbejdere, der yder rådgivning inden for alle områder af juraen til erhvervslivet og den offentlige sektor. Forretningsgrundlaget er at lytte til den enkelte kundes behov og basere rådgivningen på faglig viden, juridisk erfaring og forretningsindsigt. Kundekredsen er bredt sammensat – lige fra selvstændigt erhvervsdrivende til store danske og udenlandske selskaber, offentlige virksomheder og kommuner.

Læs mere om virksomheden her: http://www.lett.dk/