Den 4. juni afholder Kulturhovedstad 2017 arrangement for kultur- og erhvervslivet i Region Midt. Her sætter vi fokus på de mange muligheder, kulturhovedstaden byder på.
OBS! Tilmeldinger modtages indtil mandag d. 2. juni kl. 11.00
Europæisk Kulturhovedstad inviterer til en spændende eftermiddag for kultur- og erhvervslivet onsdag 4. juni, dagen før Grundlovsdag. Her vil du få en unik mulighed for at se, høre, føle og smage, hvad dette spændende kulturprojekt går ud på. Kulturhovedstadstitlen opnår en by kun èn gang – og vores tid er nu.
Til arrangementet vil vi gerne dele vores vision for, hvordan kulturhovedstaden kommer til at få betydning for regionen – også i årene efter 2017. Vi vil vise eksempler på projekter, lancere det nye brand og fortælle om, hvordan din virksomhed kan være med til at realisere det fulde potentiale af dette projekt.
Blandt oplægsholderne finder du administrerende direktør Rebecca Matthews, programdirektør Gitte Just, CEO for ProShop Europe Jens U. Carstensen og direktør for Red Associates Mikkel B. Rasmussen.
Eftermiddagens DJ er Mike Sheridan.
Hvis I har spørgsmål, kan I kontakte Rina Valeur:
Mail: rina.valeur@aarhus2017.dk
Mobil: 3042 7319
Vi glæder os til at møde jer.