Kulturhovedstad skal bygge på byens identitet

Århus Stiftstidende har bragt et interview med kulturchefen i norske Stavanger, Rolf Norås, om de udfordringer, der er forbundet med at være Europæisk Kulturhovedstad. Her følger hovedpointerne fra artiklen.

Rolf Norås er en mand, der ved, hvad han taler om. Han har ikke bare gjort sig egne erfaringer som direktør for Europæisk Kulturhovedstad Stavanger 2008. Han har også samlet informationer fra 12 tidligere kulturhovedstæder i en undersøgelse af, hvad de ville gøre om, hvis de skulle se deres projekt i bagklogskabens klare lys.

En kulturhovedstads succes måles ikke kun på selve året, hvor man er kulturhovedstad, men også i årene efter. Studiet konkluderer, at der ikke er nogen genvej til succes. Dog har kulturhovedstæder med en stærk ledelse, fod på økonomien og fokus på borgerinddragelse været bedst til at skabe nye netværk og nye måder at tænke på, viser nordmandens undersøgelse.

Utålmodighedsfase
Spørger man Rolf Norås, står det århusianske kulturhovedstadsprojekt lige nu i en ’utålmodighedsfase’.

”Det er en fase, som er præget af, at man er i gang med at opbygge organisationen, lave alliancer og planlægge programmet. Det er en vanskelig periode, fordi man skaber en forventning blandt folk. De spørger sig selv, hvad bliver det til med 2017? Det er en spændende fase med forventninger og spørgsmål,” forklarer Rolf Norås til Århus Stiftstidende.

Endnu har Fonden Aarhus 2017 kun løftet en lille flig af programmet for kulturhovedstadsåret, og det er der god fornuft i, mener Rolf Norås.

”Mit råd vil være: Start ikke for tidligt med at afsløre de store projekter. Det var nok et problem i Stavanger, at vi startede lidt for tidligt med at præsentere store arrangementer og projekter. Der er en lang periode forude. Det er en balance mellem på den ene side at give folk noget, men på den anden side skulle det hele gerne toppe, når man når 2017. Det kan være problematisk,” siger han til Århus Stiftstidende.

Forankring er nummer ét
Tiden lige nu skal bruges på at bygge alliancer internt i kulturmiljøet, men også med erhvervslivet, mener den tidligere direktør for Stavanger kulturhovedstad.

Rolf Norås' undersøgelse viser, at den folkelige forankring er alfa-omega for, at kulturhovedstadsprojektet skal blive en succes.

”Det allervigtigste er, at borgerne i Aarhus får en oplevelse af, at dette også angår dem. Det er ikke noget, der kun skal komme ovenfra. Det er en vældig vigtig fase, hvor man skal opbygge folks entusiasme. Undersøgelsen viser, at man aldrig kan lægge nok vægt på det at involvere befolkningen,” understreger Rolf Norås til Århus Stiftstidende.

I Stavangers tilfælde indbød man tidligt i projektet borgere til at engagere sig i projektet gennem åbne invitationer til seminarer og workshops. I den fase af forløbet, som Aarhus er i nu, var omkring 600 mennesker involveret i at komme med ideer og tanker til projekter. Det gav byens indbyggere ejerskab til kulturhovedstadsprojektet. Samtidig arbejdede man på at knytte en masse frivillige til projektet.

”De frivillige er i første linje, de møder langt flere mennesker og aktører end vi, som sidder i administrationen,” fortæller Rolf Norås til Århus Stiftstidende.

Høj grad af udskiftning
2017-projektet i Aarhus har inden for syv måneder sagt farvel til to personer fra det oprindelige ledelsestrekløver. At der sker udskiftninger i kulturhovedstadsledelsen er langt fra et sjældent syn, viser Rolf Norås' undersøgelse.

”Det sker vældig ofte. Nogle kulturhovedstader har en kontinuitet i bemandingen, mens andre har en stor grad af udskiftning. San Sebastian, som skal være kulturhovedstad i 2016, er nu på jagt efter sin tredje kulturhovedstadschef,” siger han til Århus Stiftstidende.

De langsigtede perspektiver
For Rolf Norås har det været et motto, at årene efter kulturhovedstadsåret var de vigtige. Godt nok skulle 2008 være et festfyrværkeri, men når krudtrøgen havde lagt sig, skulle man gerne kunne se de langsigtede perspektiver.

”I Stavangers tilfælde er kultur blevet vigtigere fra politisk side end før. Kulturbudgettet er øget, og Stavanger har i dag den største kulturandel i sit budget sammenlignet med alle andre større norske byer,” forklarer Norås til Århus Stiftstidende.

Kulturelt vendepunkt og boost i turismen
Her seks år efter eksisterer en tredjedel af projekterne med afsæt i kulturhovedstaden stadig.

Stavanger er i kølvandet på 2008 blevet mere attraktiv, når det handler om at tiltrække veluddannet arbejdskraft, og her har kulturlivet i byen været en tungtvejende faktor.

I dag er der også et tættere samarbejde mellem kulturen og forretningslivet, der oplever, at der er gevinst ved at blive associeret med kultur.

Også turismen har fået et kæmpe boost.

”I 2005 besøgte 60.000 internationale krydstogtturister byen. I år var tallet 300.000, og vi kan se, at det helt store ryk kom i 2008, hvor cruiseselskaberne brugte kulturhovedstaden aktivt i markedsføringen,” fortæller Rolf Norås til Århus Stiftstidende. 

Han påpeger også vigtigheden af, at kulturhovedstadsprojektet bliver evalueret før, under og efter af uafhængige aktører, så man kan få et sammenligningsgrundlag for at måle effekten af kulturhovedstadstitlen.

Tag chancer
Skal Rolf Norås komme med et par gode råd til Aarhus, så må det være: Tag nogle chancer og styrk byens identitet: 

”Den kulturhovedstad, som hævder, at hele processen har været en lang sejrsmarch, den har virkelig problemer. Hvis alt er vellykket, så har man ikke løbet nogen risiko. Det her er jo virkelig en anledning til at afprøve nye ting. Vores leveregel har været, at vi ville give folk det, de ikke vidste, de ville have. Vil du det, så må du tage chancer. Nogle ting vil være vellykkede og nogle vil fejle. Men det er en ' once in a lifetime position', og den må man bruge for at udvikle byen,” lyder det fra den tidligere direktør for Stavanger kulturhovedstad til Århus Stiftstidende.

På samme tid understreger han, at det er vigtigt, at projektet tager afsæt i byens egen historie og identitet.

”Selv om man bringer noget helt nyt til byen, må folk ikke blive fremmedgjort i forhold til programmet. Den balance er meget vigtig. I Aarhus må man finde frem til et program, der kombinerer byens sjæl og historie med nye udtryk. Så er der gode forudsætninger for at lykkes,” siger Rolf Norås til Århus Stiftstidende.