De over 300 skjulte bunkere, som gemmer sig under jorden i Aarhus, er fra 23. September åbne for publikum, når Foreningen Skjulte Steder inviterer til Kultur Bunker og afprøver, om de mange skjulte cementrum kan bruges som ramme for blandt andet musik, udstillinger og lysinstallationer. Første arrangement, ”Tænketanken: Efter Hånden,” lokkede nysgerrige aarhusianere ned i mørket mandag eftermiddag.
Er håndskriften gået under jorden? Det er det spørgsmål, der runger i de tykke beton vægge, når man går ned ad trappen i den gentænkte bunker på Regenburgsplads. Pladsen er snæver, og der er opstillet bænke i det aflange cementrør, så de besøgende kan sidde ned og tænke og skrive - i hånden på et udleveret stykke papir vel at mærke.
Håndskriften er nemlig det centrale for skaberen af tænketanken Vibeke Nørgaard Rønsbo. Hun ønsker at skabe dialog omkring den øgede digitalisering, som på alle måder omgiver det moderne samfund. Bunkeren fungerer som en tænketank og giver plads til refleksioner om kunsten at skrive i hånden.
”Hvad betyder det, hvis håndskriften forsvinder? Hvad tænker I om den proces, vi står i nu, hvor håndskriften i stigende grad forsvinder fra vores dagligdag?” Det er denne slags spørgsmål, som de besøgende bliver bedt om at forholde sig til - på skrift selvfølgelig.
Målet med ”Tænketank: Efter Hånden” er at indsamle så mange skriftlige refleksioner omkring håndskriften frem til år 2017, hvor de mange refleksioner vil blive samlet i en bog.
Til åbningen mandag var bunkeren godt fyldt med omkring 10 mennesker, og det lyder måske ikke af mange, men for projektleder bag Foreningen Skjulte Steder Annette Damgaard er det et fint fremmøde. Bunkeren kan nemlig ikke rumme så mange folk ad gangen, så for at gøre brandmyndighederne tilfredse, er det fint, at de besøgende møder op i små flokke.
Sådan vil det også være for de kommende arrangementer og åbne bunkere i Kultur Bunker, som løber af stablen under Aarhus fra 23. september til 11. oktober. Annette Damgaard har været med til at sætte programmet med de mange kulturindslag sammen, og det har været spændende at finde på noget at bruge de gamle bunkere til, fortæller hun.
”Det er en interessant udfordring at gentænke det, der allerede findes, i stedet for altid at bygge nyt. Vi har en masse rum, som ikke bliver udnyttet, og som i dette tilfælde tilmed er en del af vores kulturarv. Den arv kunne vi godt tænke os at integrere i byens identitet og gøre til en aktiv del af byens kulturliv. Jeg ser det som en form for laboratorium, hvor vi kommer til at afprøve, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der fungerer,” siger projektleder Annette Damgaard.