Kom og hør mere om EUs nye kulturprogram, der yder støtte til de kulturelle og kreative sektorer
Europa-Parlamentet har netop godkendt Europa-Kommissionens nye program "Et Kreativt Europa". Det betyder, at europæisk kultur, film, fjernsyn, musik, litteratur, scenekunst, kulturarv og lignende områder vil blive tildelt yderligere støtte.
I den forbindelse inviterer Aarhus 2017 sammen med Creative Europe Desk Danmark, Central Denmark EU Office, Filmby Aarhus, Shareplay og Den Vestdanske Filmpulje til informationsmøde, hvor du kan høre mere om programmet og hvordan man søger støtte.
Mødet foregår tirsdag den 10. december fra 16-18 i studie 2, filmbyen, 8000 Aarhus C
Arrangementet henvender sig til alle der arbejder med kunst og kultur på et internationalt plan, herunder den audiovisuelle branche med film, tv og computerspil.