I Ringkøbing-Skjern Kommune vil man gerne være proaktive og fremtidssikre sommerhuset og lave en bæredygtig udvikling af det. I forbindelse med projektet ’Gentænk Sommerhuset’ har man blandt andet haft en unge-workshop, hvor den lokale ungdomsskole efterfølgende har arbejdet videre med deres tanker. 16. december var der fernisering i Rådhushallen i Ringkøbing.
I Ringkøbing-Skjern Kommune er der en tikkende bombe under "Sommerhuset", idet en stor del af de nuværende gæster er ældre tyske ægtepar, som er kommet igennem de sidste 30-40 år. Derfor har man besluttet at være proaktive og forsøge at fremtidssikre sommerhuset som ferieform ved at lave en bæredygtig udvikling af "Sommerhuset" og arbejde med nye målgrupper.
Ved at gentænke sommerhuset vil Ringkøbing-Skjern Kommune aktivt bruge kunst og kultur som bærende drivkraft og indgå nye samarbejder mellem kultur- og erhvervsaktører, så der sammen kan skabes en bæredygtig udvikling af sommerhuset som ferieform i Danmark.
Ønske om at fremme kulturturismen
I samarbejde med blandt andre kommunens unge borgere har man ideudviklet på, hvordan man kan fremme kulturturismen i sommerhuset som ferieform og finde på nye tilbud og produkter, så det bliver på en mere tilgængelig form for gæsterne.
De forskellige workshops har haft fokus på at finde ind til kerneoplevelserne og de unikke muligheder for engagerende og anderledes oplevelser i området. Der har ligeledes været fokus på særligt de unges syn på, hvad en drømmeferie i sommerhus er.
I den forbindelse lavede de unge en anderledes visuel fremstilling af deres syn på drømmeferien. Det er den, man kan se på de enkelte tal i 2017.
Følgende projektideer har været oppe at vende i løbet af processen:
Temasommerhuse med udgangspunkt i de stedbundne aktiviteter og oplevelser:
• Fx Surferhus ved Ringkøbing Fjord. Lystfiskerhus, Kunstnerhus, Designerhus, Madhus.
• Udvikling af tilgængelige kulturpakke-ture. Heldagsudflugter i bus med guide med forskellige temaer.
Kulturtilbud til erhvervsturister:
• Tilbud som virksomheder kan booke til deres gæster og kundebesøg.
LandArt:
• Mødested for unge – for unge og lavet af de unge – i natur- og genbrugsmaterialer.
• Hulebyggeri, LandArtEvents og workshops tæt på sommerhusområder.
Fakta:
Ringkøbing-Skjern Kommune har ca. 5 mio. overnatninger i omkring 10.000 sommerhuse. Ca. 80% af de besøgende er tyskere.
Kommuner involveret i projektet:
Lemvig, Holstebro, Skive, Struer, Norddjurs og Syddjurs
Erhvervsaktører:
Søndervig Feriepark, Bioenergivest, VisitJuelsminde, Destination Djursland, Strueregnens Turistforening, Skive Egnens Erhvervs- og Turismecenter, Samsø Energiakademi, Ringkøbing Fjord Turisme
Kulturaktører:
Teatret OM, Ringkøbing-Skjern Museum, Waterz (stor vandsportsbegivenhed og konkurrence i Hvide Sande)