Ikonisk feministisk udstilling og forestillinger af Anohni, Kembra Pfahler og Johanna Constantine
FUTURE FEMINISM kræver et opråb om at genrejse en fælles feministisk bevidsthed, som kan redde det, der er tilbage af vores verden.
Til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 vil Anohni, der er Aarhus 2017 Artist-in-Residence, og Kembra Pfahler og Johanna Constantine fra New York præsentere og opdatere deres ikoniske udstilling FUTURE FEMINISM bestående af 13 monumentale værker. Kunstnerne vil afholde en serie forestillinger, samtaler, workshops og events, der vil finde sted i løbet af udstillingen.
Siden den første udstilling i 2014 er dele af teksten fra FUTURE FEMINISM blevet bredt adopteret i populærkulturen, ikke mindst Dogme #13: "THE FUTURE IS FEMALE", som både er blevet brugt på t-shirts og af Hillary Clinton tidligere i år. Den radikale opfordring til forandring i dette banebrydende værk kan dog ikke vurderes præcist uden at blive set i sammenhæng med den fulde konstellation af de "13 dogmer for Fremtidens Feminisme".
’Provokationer, der sætter kvindelig sensibilitet i centrum for den fremtidige overlevelse for alle arter’
"Anohnis udtryksmåde er verden over anerkendt for den fysiske og følelsesmæssige måde, som rå og påtrængende sandheder og passioner formidles på. Hun er også generøs og nysgerrig og en iværksætter bag fælles idéer, energier og udtryk. Sandheden er for Anohni et mål, hun altid går efter – i en vedholdende og åben søgeproces, hvor energien fra andre mennesker kan bringe en samfundsfølelse og mulige løsninger med sig. FUTURE FEMINISM er et sæt af provokationer, der sætter kvindelig sensibilitet og kvindelig bevidsthed i centrum for alle arters overlevelse i fremtiden,” siger Juliana Engberg, programdirektør for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.
’Undertrykkelsen af kvinder og jorden er to sider af samme sag’
I 2014 skabte en gruppe på fem kunstnere i New York en udstilling og en 13 dages festival for udøvende kunst på Hole Gallery i New York. Efter tre års idéudviklingsarbejde var Anohni, Kembra Pfahler, Johanna Constantine, Bianca Hunter og Sierra Casady klar med "13 dogmer for Fremtidens Feminisme." Med udgangspunkt i ældgamle koncepter, feministiske tanker og ikke mindst en stærk følelse af, at et økologisk kollaps finder sted for øjnene af os, er FUTURE FEMINISM styret af et provokerende opråb om at genrejse en fælles feministisk bevidsthed. Hvis denne bevidsthed styrkes radikalt, den kan være stærk nok til at omlægge vores adfærd som art og redde det, der er tilbage af vores verden.
'O' Space er et galleri for moderne kunst og videoinstallationer, skabt af Aarhus 2017. I løbet af året vil det byde på værker af betydningsfulde lokale og internationale kunstnere. Det vil være en affyringsrampe for nationale og globale premierer og en platform for en række tankevækkende installationer. 'O' Space ligger på Mindet 6, på industrihavneområdet i hjertet af Aarhus. Den originale arkitektur i rå og upoleret beton hyldes og danner grundlag for videreudvikling.
FUTURE FEMINISM af Anohni, Kembra Pfahler og Johanna Constantine:
11. august - 3. september i galleriet 'O' Space, Mindet 6, Aarhus
Hverdage 12-19, Weekend 12-17, forlænget åbningstid ved arrangementer og events.
Anohni-aktiviteterne er støttet af British Council.
'O' Space er støttet af Det Obelske Familiefond, 15. Juni Fonden, Kvadrat, Ege, Olav de Linde og Panasonic.