Ingrid Vatnes rapport ’Publikumsudvikling som institutionsudvikling’ er netop udkommet som den første i rethinkIMPACTS 2017s egen rapportserie ’rethinkIMPACTS rapporter. Evaluering og forskning i Aarhus 2017’. Til og med 2018 udgiver rethinkIMPACTS 2017 løbende rapporter.
Rapporten ’Publikumsudvikling som institutionsudvikling’ er interessant for alle, der ønsker at få kendskab til, hvordan kulturinstitutioner kan arbejde strategisk med publikumsudvikling med henblik på at skabe langsigtede relationer til publikum.
Læs hele rapporten her.
Hvad er publikumsudvikling?
Publikumsudvikling dækker over at skabe langsigtede relationer til publikum, vække nysgerrighed og interesse for kulturinstitutionens produktioner og skabe engagement hos publikum gennem en lang række tiltag. Målet er at etablere en større og mere forskellig publikumsskare; altså flere kulturforbrugere og større engagement i forhold til kultur og kulturproduktion.
Publikumsudvikling i forhold til rapporten
• Ingrid Vatnes rapport bygger på den grundlæggende forståelse, at det er afgørende at inddrage publikum for at kunne skabe relevante kunst- og kulturtilbud. Dermed er publikumsudvikling vigtig for kulturinstitutionernes fremtidige rolle i samfundet.
• Rapporten analyserer, hvordan de tre kulturinstitutioner Den Gamle By, Radar og KulturPrinsen har arbejdet med at udvikle 2017-projekter med fokus på publikumsudvikling.
• De tre projekter har til formål at ændre fokus fra produkt til modtager og at skabe en højere grad af brugerinddragelse og medskabelse.
• Læseren får også et indblik i, hvordan projekterne udfordrer kulturinstitutionerne til at arbejde med strategiske ændringer af organisationen, herunder større tværfaglighed.
• Rapporten perspektiverer til Norsk Publikumsutviklings måde at skabe en øget indsigt i kulturbrugerne på kulturinstitutionerne.
Rapportens hovedkonklusioner og anbefalinger
• Kulturinstitutioner, som vil skabe langsigtede relationer til forskellige publikumsgrupper, skal vælge en strategi, hvor projekterne forankres som en lokal fælles interesse, som binder målgruppen sammen i et fællesskab.
• Projektindholdet skabes, udvikles og videreføres af målgruppen. Kulturinstitutionens opgave bliver at tilrettelægge, at fællesskabet etableres og udvikles på den bedste måde.
• Den anvendte strategi for publikumsudvikling, som vægter deltagelse som redskab til medejerskab, udfordrer det organisatoriske skel mellem marketing og institutionens kernekompetencer. Hvis projekterne skal lykkes, er det nødvendigt, at dette skel ophæves, så de forskellige institutionelle afdelinger arbejder sammen på nye måder.
• Kulturinstitutioner bør overveje at formulere kvalitative mål om holdningsændring og adfærdsændring i forbindelse med udvikling af publikumsudviklingsprojekter.
• En særlig udfordring for kulturinstitutionerne er, at de mangler begreber og evalueringsværktøjer til at undersøge, hvorvidt projektet skaber ønsket effekt.
• Der kan skabes et frugtbart samarbejde mellem universitetet og kulturinstitutionerne, som vedrører udvikling af metode for at kunne undersøge, understøtte og evaluere på projekternes kvalitative mål vedrørende kompetenceudvikling, samt kompetenceudviklingens effekt som bæredygtig vidensudveksling.
Hvad og hvem er rethinkIMPACTS 2017?
rethinkIMPACTS 2017 er et strategisk partnerskab mellem Aarhus 2017 og Aarhus Universitet, der er ansvarlig for den forskningsbaserede evaluering af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Som en del af evalueringen udgives en række forsknings- og evalueringsrapporter, der tilsammen har til hensigt at belyse de sociale, kulturelle, politiske og organisatoriske, image og identitetsmæssige samt økonomiske effekter af Aarhus 2017.
rethinkIMPACTS rapporter er et vigtigt resultat af samarbejdet mellem Aarhus Universitet og Aarhus 2017 om at bidrage med ny viden om mange forskellige aspekter af at være Europæisk Kulturhovedstad.
Rapporterne vil formidle resultaterne af de forskellige forsknings- og evalueringsprojekter, der i perioden op til, under og efter 2017 vil blive gennemført som en del af rethinkIMPACTS 2017. Hensigten er at gøre denne viden bredt tilgængelig.
Projektansvarlig for rethinkIMPACTS 2017 er projekt- og forskningsleder Louise Ejgod Hansen. Hun udtaler til Aarhus Universitet:
"Ambitionen med samarbejdet mellem AU (Aarhus Universitet, red.) og Aarhus 2017 er, at forskerne også undervejs skal skabe viden, som kvalificerer udviklingen af Aarhus 2017. Derfor er jeg også glad for, at den første rapport allerede er klar. Det er en udfordring for forskerne ikke alene at være retrospektive og se tilbage på et overstået projekt, men også producere forskningsindsigter løbende og formidle dem," siger Louise Ejgod Hansen.
Læs hele Ingrid Vatnes rapport ’Publikumsudvikling som institutionsudvikling’ her.