Forskning skal kaste lys over Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad
I 2017 bliver Aarhus europæisk kulturhovedstad. Men hvilke resultater og effekter får det egentlig for byen? Det vil forskere fra Aarhus Universitet undersøge i ni forskningsprojekter, som netop er sat i gang i samarbejdet rethinkIMPACTS 2017.
Hvilke økonomiske effekter får en by ud af at være europæisk kulturhovedstad? Hvordan kan kultur bidrage med at løse samfundsproblemer som affaldssortering? Og hvilke signaler sender den europæiske kulturhovedstad på de sociale medier?
Det er nogle af de spørgsmål, som forskere fra Aarhus Universitet vil undersøge i rethinkIMPACTS 2017: Et strategisk samarbejde mellem Aarhus 2017 og Aarhus Universitet, som har til formål at undersøge, hvilke resultater og effekter det får, at Aarhus er europæisk kulturhovedstad i 2017.
Styregruppen for rethinkIMPACTS 2017 har uddelt i alt 900.000 kr. til 9 projekter, som startfinansiering (seed money). Pengene kommer fra den fond, Region Midtjylland, Aarhus Kommune og Aarhus Universitet oprettede til formålet i 2013.
”Forskere fra en række meget forskellige fagområder er med i de ni projekter, og de bidrager med hver sin tilgang til evaluering af kulturprojekter. Forskningen skal være med til at sikre, at vi høster de gode erfaringer af 2017-projektet,” siger Louise Ejgod Hansen, der er projekt- og forskningsleder for rethinkIMPACTS 2017.
Hun understreger samtidig, at forskerne ikke kun skal evaluere Aarhus 2017. De skal også bidrage aktivt til at udvikle og kvalificere processen omkring Aarhus 2017.
”Forskerne skal bringe deres viden i spil, så Aarhus 2017 allerede inden og under kulturhovedstadsåret kan gøre brug af resultaterne.”
Ambitiøst partnerskab
Rebecca Matthews, administrerende direktør for den Europæiske Kulturhovedstad i 2017, har store forventninger til forskningsprojekterne:
”Aarhus 2017 og rethinkIMPACTS er en unik mulighed for at måle effekten af en bredspektret investering i kunst og kultur. Dette en fælles dagsorden for hele Europa. Vi ønsker at blive klogere på, hvordan kultur kan skabe forandring og hvilken betydning kulturoplevelser har for den enkelte borgers livskvalitet,” siger hun og uddyber:
”Vi vil gerne vide mere om, hvad eksempelvis frivillige får med sig i rygsækken ved at deltage i et kulturprojekt – hvilken betydning har det for deres efterfølgende karrieremuligheder. Vi ønsker at blive klogere på, hvordan internationale netværk kan styrke vores innovation – eksempelvis indenfor de kreative erhverv i regionen. Jeg er meget glad for det ambitiøse partnerskab, vi har indgået med Aarhus Universitet og har store forventninger til samarbejdet.”
Læs mere om det strategiske samarbejde mellem Aarhus Universitet Aarhus 2017 her.
De 9 forskningsprojekter:
Måling af de innovative og økonomiske følgeeffekter fra den kreative industri. Projektleder: Kristina Jespersen, Institut for Økonomi
Måling af effekt på tværs af sociale medier. Projektleder: Anja Bechmann, Institut for Æstetik og Kommunikation
Smarte kulturelle indikatorer: at forbinde kulturelle indikatorer med social innovation og miljømæssig bæredygtighed. Projektleder: Martin Brynskov, Institut for Æstetik og Kommunikation
Deltagende medborgerskab: Nye erfaringer og forventninger. Projektleder: Birgit Eriksson, Institut for Æstetik og Kommunikation
Generobring af affald. Et levende eksperiment i Silkeborg. Projektleder: Britta Timm Knudsen, Institut for Æstetik og Kommunikation
Konkret kulturarv: At gentænke Aarhus Havn som laboratorium for industriarv. Projektleder: Mads Daugbjerg, Institut for Kultur og Samfund
En undersøgelse af værdiskabelsen i Aarhus 2017-projektet. Projektleder: Markus Larsen, Institut for Marketing og Organisation
Genarkivering af det nordiske. Projektleder: Jette Gejl, Institut for Æstetik og Kommunikation
Publikumsudvikling som institutionel udvikling. Projektleder: Ingrid Vatne, Institut for æstetik og Kommunikation
Kontaktperson:
Louise Ejgod Hansen
Project and research manager rethinkIMPACTS 2017
Email: draleh@hum.au.dk
Mobile: +45 24232932
